Uge 3

Mandag 09-03.09
Jeg famler stadig efter en form for rytme/rutine i alle gøremålene, men må vist bare indse at det meste er ren impro alt efter Daniels tempo og temperament…
Får akupunktur og gode råd ang. amning/stimulering.
Mere af det hele, hvilket giver forvirring i hovedet, for jeg kan jo kun være ét sted ad gangen og det er svært at vide hvad man skal priotere højest. Dog alt i alt en god dag – er træt, udmattet til sengetid..
Daniels vægt: 2275 g

Tirsdag 10.
At stå til rådighed – pyh.
Kan man få siddesår af at sidde med sit diende/sovende barn?
Har forsøgt at følge Daniels rytme og få tingene til at gå op i en højere enhed, men hver gang jeg er lige ved at få enderne til at nå sammen, ændrer den lille gavtyv til Daniel spillereglerne (vågentiden) til noget andet…………..

Onsdag 11.
Dagen går i Daniel tempo: Pusle, amme, hygge under sondemad, lægges i vugge mens mor malker ud, pusle.. Round and round we go…
Efter frokost tager jeg mig tid til ½ times udendørs nydelse af det fantastiske forårsvejr – solskin og fuglesang, en lise for sjælen og en effektiv opkvikker..
Til aften føles stuen som en banegård: 2 nye børn i kuvøse med dertilhørende læger, sygeplejersker, laboranter, forældre etc. – det stresser mig og gør det svært at slappe af og bare være.
Frustreret bliver jeg endnu mere (lyd)følsom.
Daniels vægt: 2335 g

Torsdag 12. marts
Gråvejrsdag.
Vejedag: Hele 2400 g  🙂
Stadig uro på stuen, håber virkelig at det stilner af og gør ønsket om snarlig Mor/barn stue endnu større.
Får indlagt 2 sovepauser i dagens løb. Træt; og frustreret over de manglende resultater med udmalkningen, er jeg så småt ved at give op.
Til aften kommer Ulrik med hjemmelavet aftensmad – salat med alt det gode og lækkert brød til – MUMS!
Daniel parkeres hos personalet, mens vi suser i storcenteret for at få købt lidt fra vores ”babyind-
købsliste”. Tilbage igen får Daniel lov at die hos mig og kommer derefter over til far og hygge.

Fredag 13.
Ulrik er her hele dagen:)
Akupunktur kl. 13
Daniel er blevet flyttet fra sin vinduesplads pga. flere børn på stuen. Hans vugge står nu midt i rummet og os er der egentlig ikke plads til, men vi kaprer en lille sofa i et hjørne, så jeg kan amme Daniel.
Heldigvis har vi lovning på en mor/barn stue, som desværre må vente til lørdag da jeg tager med Ulrik hjem for at overnatte fra fre-lørdag. Heldet tilsmiler os dog og vi får allerede et værelse tildelt fredag eftermiddag, så vi lige kan rykke ind inden vi kører hjem til Thurasvej og misserne!
Dejligt at komme hjem, nusse med kattene, være i vante omgivelser, spise ved sit eget bord og sove i sin egen seng! Daniel er selvfølgelig i mine tanker, men jeg nyder disse fritimer uden dårlig samvittighed. Vi får sorteret og vasket tøj og sat lidt skik på værelset i kælderen inden sengetid.

Lørdag 14.
Efter morgenmad og lidt nussen rundt tager vi tilbage til Daniel og hospitalet. Nu skal vi sættes ind i regler og vilkår for at bo på mor/barn stue: Så vidt muligt er vi nu selv ansvarlige for Daniel, men råd og hjælp er kun en klokkestreng derfra..
Vi tyvstarter på lidt ammetræning for at optimere tidsforbrug og stadig booste mælkeproduktionen:
Et ”sugerør” (sonde) sættes på mit bryst og går ned i flaske med mælk, Daniel suger så mælken op når han dier hos mig. Lørdag aften suger han for første gang 50 ml selv!

Søndag 15.
Vi fortsætter ufortrødent med sonde og sugerør!
Vi får ros af personalet: Ikke mange er så gode til det som vi er Daniel og Jeg.. 🙂
Jeg er ved at få hospitalskuller og trænger virkelig til at se noget andet end hospitalets hvide vægge!