Motorik og udvikling

Uge 12 (16)

Daniel er nu en aktiv lille fyr, som kommunikerer “bevidst” med ansigtet og resten af kroppen.
Han leger, smiler og pludrer. Lydene bliver flere og mere nuancerede.

De vågne perioder er mere aktive – udviser begyndende tendenser til selskabspapegøjeri 🙂
Hans øjne følger bevægelser f.eks når vi går rundt i stuen.
Han kan slå til genstande, gribe og holde om mindre ting som f.eks små klude, stofble, sut, suttefrø og krammeko.
Perioderne på legetæppet bliver flere og længere, og han ligger både på mave og ryg.

Hovedet behøver stort set ingen støtte længere.
På puslebordet “gør han sig klar” og hjælper til, når han trækkes i armene fra liggende til siddende.
Det sjoveste er nu at få lov at stå op – det kan vi gøre igen og igen og igen og…….

På trods af 5 gange zoneterapi er vi stadig ikke kommet af med mavekneb og gylp – moderen havde håbet at det på magisk vis kunne hjælpe – men Harry Potters tryllestav har desværre ikke været til at opdrive..

Idag er det første gang Daniel selv og ganske bevidst ruller rundt fra maveleje om på ryggen – det gentages 3-4 gange, hvor han sætter af med højre hånd. Først bliver han lidt betuttet, men dernæst arbejdes der virkelig for sagen.. 🙂

Der er lukket for kommentare.