Natteroderi…
Puh, en vis lille herre er efterhånden blevet meget dygtig rent motorisk – han kan nu krybe/orme sig lidt fremad – og denne færdighed udøves desværre også i nattetimerne, hvor han møvrer rundt i sengen som om han fik betaling for det 🙂
Hvis han ikke lige har fået bøvlet sig helt fuldstændig op i hjørnet og nærmest ind under sengeranden, så er han uforvarende kommet om på maven, hvor han endnu ikke har luret at man faktisk godt kan sove.. Altså må de hårdt prøvede forældre endnu engang op og hjælpe den lille mand – og gerne sådan lidt forsigtigt så han ikke vågner helt for så er det pludseligt en helt anden snak..
Denne uge har desuden budt på flere aftener med putte-sessions af over 1 times varighed til forældrenes forvirrede frustration – for hvad er det helt nøjagtigt vi gør forkert eller anderledes end vi plejer (hvis man altså kan sige plejer, når det nu er Daniel vi snakker om). Dagenes gang analyseres både forfra og bagfra for måske bare at finde et lille hint om hvorfor Daniel igen laver om på spillereglerne.. 🙂
Hej Lolly… Børn er dejligt, det er guds gave til os..
og følelsen af magtesløshed er normal.. jeg havde også lyst til sælge Cecilie, eller kyle hende ud af vinduet fordi jeg ikke magtede mere.. Det er en meget normal følelse.. Det forstærker følelsen af hvor meget vi elsker vores børn.
Du er en super mor
hov kommentaren skulle være til et andet indlæg
Mange tak for de søde ord!! 🙂 Og ja de er en gave, og kan (gen)lære os en hel del om os selv, livet og de små detaljer…