Daniel Menneskebarn..

Daniels første dageDaniel Oktober 09

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Siddende ved tremmesengen mens Daniel falder til     ro og dykker ned i søvnen efter en lang dag, bliver jeg  grebet af hvor fantastisk rørende det er at være mor/forældre til dette lille væsen
– at skulle nære og beskytte ham er både et privilegie og et kæmpe ansvar – tænk at han har valgt lige netop os til denne opgave!
Håber vi formår at give ham et solidt fundament at bygge sit liv på bestående af tryghed, latter, fantasi og uanede mængder kærlighed!

Den udvikling sådant et lille menneske gennemgår på så kort tid er ikke til at begribe – der er jo bogstaveligt talt en verden til forskel på disse to billeder trods de kun 8 måneders forskel i tid!
Tænk at det lille pus på 2215 g nu er blevet til en kraftkarl på 8,7 kg!! 🙂

Den lille Daniel som fra starten fik sin mad gennem en sonde, spiser nu selv små rugbrødshapser, og
frugt- og agurkestænger, grød, mos og yogurt indtages med største fornøjelse og som om han aldrig har gjort andet!
Til måltiderne drikkes vand af kop/glas, men indimellem håndteres tudkoppen (og sutteflaske) nu med største selvfølgelighed når tørsten melder sig..

Der er lukket for kommentare.