Udvikling

Hertugen af Thurasvej er nu en 9,1 kg tung og sund lille herre med spræl i kroppen og spilopper i øjnene!

Sundhedsplejerske Dorthe er her på det sidste planlagte visit, og lader sig som sædvanligt både imponere og charmere..
Der måles, vejes og som altid svarer hun tålmodigt på en byge af spørgsmål. Vi laver BOEL prøve – men Daniels nysgerrighed gør det svært helt konkret at vide hvad han hører – så det er et noget usikkert resultat, dog ikke noget at være nervøs over (den eneste form for døvhed hos Daniel er vist “vil-døv-hed”… 🙂

Daniels udvikling går bare drønstærkt lige nu

VIL SELV – KAN (NÆSTEN) SELV: Han spiser selv med fingrene – selv helt små ting som ærter og rosiner tages op med pincet-greb, og ved hjælp af begge hænder kommes det ind i munden (ofte gerne ud og ind et par gange inden det spises, bare fordi man kan…)
Når der drikkes vand eller mælk af glas vil han supergerne “hjælpe” med fingrene, så det er om at holde godt ved for at han ikke får hældt det på gulvet af bare iver.
Spisning med ske er et nyt punkt han begynder at vise interesse for selv at styre. Skeen kan sagtens finde og ramme munden – det er bare ikke altid maden følger med……..
Forkærlighed for banan, mandarin og meget andet frugt. Rugbrødshapser og bondebrød med makrel eller leverpostej, samt mad fra mors og fars tallerken indtages med største fornøjelse.

MOTORISK er han stadig lige vaks: Sidder næsten uden støtte, det samme med at stå stabilt.
Han kravle-rulle-trækker sig frem med forbløffende fart når noget fanger hans interesse!
Første gang bevidst selv “væltet” legetøjskurven for at tage ting ud.
Begyndende forståelse for ting i begge hænder samtidig, samt ting indeni og ovenpå andre ting – elsker at vælte klods-tårnet.
Han er blevet god til at hygge-lege lidt selv på gulvet, og er rigtig kær når han bøvler rundt – nu mest på gulvet udenfor legeunderlaget.

Daniel reagerer fint på sit navn, og jeg synes han viser humoristisk sans bl.a. med fantastiske “sørøver” udråb og andre opfordringer til leg.

PÅ PUSLEBORDET har vi til stadighed kampe, for han er bare ikke fan af at skulle ligge stille på ryggen!!
November måneds sygdom og deraf ekstra tvang på puslebordet har bestemt ikke gjort tingene lettere, og vi tyer derfor til alle former for bestikkelse for at opnå fred og fordragelighed under bleskift og andet pusleri.

BAD I BADEKAR er stadig et hit – han er dog MEGET livlig, så det kræver sin mand…….. 🙂

Der er lukket for kommentare.