Maj og mælkebøttens forunderlige verden…
Puuust
Pludseligt blev det MAJ, og mælkebøttens fremmarch er uundgåelig..
Dennes forunderlige verden blev således åbenbaret for Daniel igår – han puuustede og puustede, og har formentlig sendt frø nok op i luften til en hel mælkebøttemark….(Heldigvis ikke i nærheden af egen martrikel…)
Hjemme i egen have har faderen sprøjtet for at for has på de invasive bæster – nye synes dog hele tiden at poppe frem og trodse alle hensigter om det modsatte, så mon ikke der vil blive pustet til en enkelt eller to før interessen daler??
Eftermiddagshygge: Frugt, bolle – og ja, marmelade…
Daniels verden er endnu engang blevet større: Den første dag i maj kunne Daniel sprede sine larvevinger ud og blive til en rigtig sommerfugl! Sammen med vennerne Samuel og Davud er han nu blevet en lille stor i børnehaven……
Det betyder nu daglig ind- og udgang i den anden ende af børnehaven, med æblemærke til Daniel og sin helt egen Mini Bamse-Buller som han kender så godt fra larverne… Denne lille bamse bliver KNUS-ELSKET og troligt taget med hjem hver dag for at kramme og sove med.
Sin gode veninde Alma leger han stadig meget med, og hun følger heldigvis allerede efter ind til sommerfuglene i næste måned!
Foruden børnene fra mødregruppen, børnehaven og så videre, har Daniel også to usynlige venner: Sin søn og hans hund. Det virker som om de meget virkelige for ham, og han snakker meget om dem – hvad de siger, gør og den slags. Fantasien fejler i hvert fald ikke noget hos den unge herre…
Altså. Han bliver så stor! Der sker hele tiden så meget nyt – det er dejligt, skønt og herligt at alting bare bliver nemmere, men også en smule urovækkende at det går så stærkt..
Barnevognen er for længst sløjfet, så middagsluren i sengen og nu er han i fuld gang med at øve “uden ble”.
Indtil videre kun herhjemme, og med en del uheld – men bare det at han har interessen er vel positivt. Turen på toilettet klarer han faktisk selv inklusive vask af hænder (læs vandpjaskeri…).
Han er stort set selvhjulpen med at tage tøj af. Bukser, underbukser, strømper og sko/støvler kan også selv tages på.
At komme i bad skal bare gøres til en konkurrence om hvem der kan komme først, så er han straks med på ideen.. (Gad vist hvor længe den holder??)
Idag fortalte han livligt om sin dag i børnehaven, hvor de havde været på tur, leget og rullet ned ad nogle græsbakker: ” Det var altså skide sjovt! Det kilder i maven, og jeg blir helt rundtosset……” (Jow jow! Kunne altså ikke lade være med at grine..)
At være en “Fisenback” når man fiser er også et hit: “Moar, jeg fiset – du skal sige jeg er en fisenbak!”
Man skal holde tungen lige i munden for bare at kunne svare på en brøkdel af de spørgsmål han konstant bombarderer os med – forleden ved morgenbordet lød det således: “Moar?? – Hvorfor har man fødder???” – Øhh…….
En lørdag formiddag har jeg været i bad og føntørrer hår, Daniel får også pustet lidt varm luft i sine lokker.
Senere på vej ind i Fakta (hvor der blæses luft ned ved indgangen): Mor, hvorfor får man føntørret hår når man går i Fakta??”
Februar -Fastelavn – Fødselsdag
Ved Januars afslutning og med udsigt til februar, kom sne og kulde for en stund til landet. Med ca 10 cm sne og helt ned til omkring 18 graders frost fik vi den vinter som 2011 ikke havde kunnet fremmane…
Selvom det altid giver trafikale problemer og sætter fortorvsrydning på dagsordnen, er der i virkeligheden ikke andet at gøre end at nyde det smukke hvide med kælk og snemænd!
Vi har haft Daniel med på Stejlbjerganlæggets kælkebakke et par gange og suset glade ned med fuld fart! Det giver røde kinder og appetit på varm kakao og hjemmebagte boller!

Februar byder jo som altid på årets store udklædningsfest: Fastelavn!
I år har vi for første gang været med på holdet med udklædte børn – og sønnike havde selv valgt temaet: Dracula!
Med kappe, butterfly, blodige hugtænder und alles!
Han var SÅ sej og fik hurtig smag for det der tøndeslagning – der blev i hvertfald slået til, selvom han måske ikke liige helt forstod hvorfor…
Og så blev det jo 23. Februar..
DAGEN hvor Daniel hvert år bliver liige det større, og hvor moderen tænker “hjælp, det går alt for stærkt”….
Fødselsdagen blev fejret med familiehygge, blåbærpandekager og Rasmus Klump sirup til morgenmad, bagning af kardemommeboller som vi senere tog med i børnehaven. Her blev han fejret med sange, gave og de medbragte boller.
Da børnene skulle sove, tog vi videre på tur i centeret til frokost og overraskelse.
Gennem længere tid har vi snakket med Daniel om det der med at blive 3 år og slut med sut, og det var han helt klar på, så for at lette et eventuelt savn af en kær ven (sutten) fik han i fødselsdagsgave en tur i Build a Bear-butikken.
Her tilfaldt det en nuser-bamse det fine hverv fremover at være suttebærer, og Daniel både pustede liv i bamsen, gav den hjerte, sut og navn.
Og så er endnu en eopke slut – sutten røg uden at kny. Også barnevognen, som man altså er blevet for stor til , står nu tom og klar til at blive sat væk…. Næste skridt er vist bleen, men der er vi ikke helt nået til endnu…
Den efterfølgende weekend bestod selvfølgelig af fødselsdagsgæster, bagværk, lys, flag, balloner og gaver, gaver, gaver…
Super smukt forårsvejr fulgte en fantastisk hyggelig, hektisk weekend på vej – og heldigvis kunne Daniel og mor bruge hele mandags fridagen på at puste ud efter ugens strabasser

Fister-medisters januar
Januar 2012
Nytår – et nyt år, som et endnu ubeskrevet blad. Hvad mon det nye år bringer?
Her på Thurasvej har hverdagen atter indfundet sig efter decembers diverse julerier og en stille, men hyggelig nytårsaften.
Januar byder på både regn, rusk, og smukke frostklare dage som idag.
Hertugen af Thurasvej vokser og trives – vi suser mod Daniels tredje leveår: Vildt at det snart er 3 år siden han kom til verden med sine bare 2200 g, og idag er en fræk krudtugle på 13½ kg og knap en meter høj (91 cm).
Den lille Larve Daniel stortrives i børnehaven Kilden, og foruden Matteo, er han nu også venner med Malte og Samuel.
Han har desuden fået sig en lille veninde: Alma fra mødregruppen er lige startet her i det nye år, og Daniel har med glæde, stolthed og kendermine kunnet vise hende til rette i “min børnehave”! De har nu rum ved siden af hinanden og er som pot og pande
Daniel og Alma
Børnehavebarn
Herhjemme er man vist ikke i tvil om arbejdsfordelingen når sønnike konsekvent siger: “Tak for mad Far!”…
Han er utroligt nok både en høflig og velopdragen knægt – dog fornægter temperamentet sig ikke og ligger ofte på lur lige under overfladen: “Det bastemmer jeg!” Siges med høj røst, strengt ansigtsudtryk og suppleres gerne med løftet pegefinger og et “Fordi..!”
Han skyder med Pastol (pistol), kan ikke lide Semmet (sennep) men “kan godt li de der pølser, Mor”….
Hvis han er i det frække hjørne rækker han tunge og lukker øjnene når han bliver irettesat – er den helt gal og han bliver hys, styrter han ind på legeværelset og smækker døren, kommer tilbage igen et øjeblik senere, samler surmulende og demonstrativt sine krammedyr op i favnen og vender tilbage til værelset, hvor han græder hulkende som en anden dramaqueen 
Her gælder det for moderen så både om at holde masken og sit eget temperament i skak, for hvis man roligt fortsætter sine gøremål kommer han snart tilbage med et nysgerrigt “laver du mor?”
Middagslur skal der stadig til og herhjemme tager han gerne en skraber på godt 2 timer – tilgengæld er han både morgenfrisk og som oftest nem at få ud af fjerene og nem at få i seng om aftenen så vi klager bestemt ikke!
Tremmesengen er udskiftet med en juniorseng (vendt med ryglænet ud mod rummet og hovedenden stuvet til med krammedyr).
Mus, Frø og Øffe er stadig tro følgesvende og “Sutte” følger med i seng, men tages fra ham når vi kigger ind før vores sengetid.
Thomas tog før klart noget godt for Brio togbane!
Tidens favorit legetøj er Lego, Thomas Tog, traktor, stadig værktøj og lægesæt. At få læst historie er også stadig et hit og han har skiftende favoritter som ønskes læst når der lige er brug for en rolig stund.
De’ sørme, de’ sandt December…
Årets skønneste julenisse!
Wau så er vi pludselig i fuld gang med december og alt hvad der hører til en rigtig julemåned!
Vi har allerede passeret både første og anden søndag i advent, de første 6 låger i julekalenderen er åbnet, hyggelig udendørsbelysning er sat op, julepynten fundet frem og spredt med kreativ finesse rundt i stuen, sterinlys tændes, her dufter af clementiner og nybagte vanilliekranse. Ønskesedler granskes, hemmeligheder pakkes ind efter barnets sengetid og nissesokker fyldes om søndagen. Jow jow det er sørme blevet juletid på Thurasvej!
I børnehaven havde de Bedsteforældredag i fredags og her blev der julehygget i stor stil – Daniel havde både mormor og farfar med og nød det i fulde drag. Tror bestemt også de to gæster hyggede sig og nød barnebarnets glæde og energi, selvom den til tider kan være lidt overvældende.
Daniels første julekreation – det ses tydeligt at moderen er blomsterdekoratør..
Daniel er nu inkarneret børnehavebarn – godt nok i småbørnsgruppen, men hey who’s counting? Han boltrer sig som en fisk i vandet og det er en ren fryd at aflevere ham om morgenen: Opmærksomheden er fanget næsten fra det sekund vi træder ind på stuen, og han har næsten ikke tid til at sige farvel..
Daniel snakker stadig selv Fanden et øre af, men øvelse gør mester siger de kloge jo – og ja han snakker fabelagtig godt af sin alder – mon det er generne fra moderens side der her gør sig gældende? Snakketøjet fejler i hvert fald ikke noget……………..
Han er også god til at fange sammenhænge eller sproglige finurligheder, og både opfattelsen samt nysgerrigheden overfor den verden der omgiver ham bliver kun skarpere
- følgende scene udspilles en tilfældig lørdag formiddag på vej til Fakta hvor den velkendte isbil kommer klingende forbi
Daniel: Far, hvor er ismanden henne?
Ulrik: Øh han sidder vel i bilen?!
Daniel: Nej far, det er is-damen!
- Hvorefter Ulrik får kigget ordentligt efter, og ganske rigtigt er der en dame ved rattet!!!
Forleden eftermiddag stod yndlingen nonchelant lænet op af sofaen, hvor jeg sidder og nyder min KAFFE, og pludseligt siger han fuldstændigt udenfor kontekst: “Moar, hvis jeg blir stor så må jeg osse drikke øl!”
Igår bagte jeg vanilliekranse, og Daniel var med i køkkenet fuld af entusiasme og ivrig efter at hjælpe- eller det vil sige liige indtil farmand begyndte at skramle med noget nede i kælderen – vips, så var han væk. Kort efter kommer han op af trappen igen med koncentreret kendermine: “henter lige mit værktøj” og er så allerede på vej ned i kælderen igen. Jah selv ikke vanilliekranse kan hamle op med muligheden for at bruge hammer og sav
Efterår
Efterår = Kastanjetid
Oktober.
Indtil videre har denne efterårsmåned budt på alt fra regn, rusk, strålende solskin, høj blå himmel, gyldne toner og knasende blade, glinsende edderkoppespind, stjerneklare nætter med måneskin og nattefrost, rimtåge og rødmende morgenstunder…
Vi nyder de gode dage og klæder os på efter forholdene – for Daniel kan en god dag jo ligeså godt indeholde regntøj og vandpytter som solskin og solbriller – det er vist bare forældrene der hælder mest til dagene m sol…
Daniel har fået en drømmestart i børnehaven – det er en fornøjelse at aflevere en så glad og veloplagt dreng, og hente ham igen efter en dag fyldt med nye og spændende eventyr. En pædagog beskrev det således: ” Det er som at stå på f.eks Mount Everest og kigge ud over landskabet – og Daniel lader helt klart til at kunne lide udsigten!” Han suger indtrykkene til sig og oplever nyt, lærer nyt. Hver dag.
Moderen syns det’ for vildt at følge sådan en udvikling – dagligt frydes vi over hans sproglige finurligheder og fysiske tumlerier.
Bare det at se ham tegne: Han fortæller levende hvad han tegner – “se, nu tegner mig en regnorm” – selv måden han holder på og håndterer farverne ændrer sig fra gang til gang..
Sproglige herligheder:
“Kan godt li den der ko-fraice” (creme fraiche)
“Elsker også dig mor!” (Efterfulgt af stort knus og smækkys)
“Mor. Hvorfor du ikk har nogen tissemand??”
Farvel til dagplejen
Fantastisk godt fanget – billede fra Christina
Så er én epoke slut og ny venter allereder i kulissen:
Idag har vi sagt farvel til det velkendte og trygge hos Dagplejemor Christina og på mandag siger vi goddag til børnehavelivet i Kildens småbørnsgruppe…
Det var hyggeligt og vemodigt at sidde der på en lille stol i legeværelset og se de tre drenges spillopper – tydeligt at de kender hinanden godt og lige ved hvordan man pisker en stemning op
Daniel og rødderne fra dagplejen
Best buddies…
Hvilke rødder bliver nu hans kammerater – og vil han falde lige så hurtigt til her som dengang hos Christina??
Alt sammen moderens bekymringer og ikke drengens……
Hvorfor dit og hvorfor dat??
Pyh Jeg skal love for at vi har fået os en walking talking Spørgejørgen!!
Daniel snakker, spørger, kræver svar, kommenterer, fortæller og efteraber i stor stil – man skal i den grad passe på ikke at lukke noget ud man ikke vil have gentaget af papegøjen sådan cirka splitsekundet efter det er sagt! Altså bortset fra når drengen med vilje vender det døve øre til og slet ikke kan høre hvad vi sir til ham
“Far, laver du? Oss mig bore” – som far så søn……
Han bider mærke i detaljer og husker sammenhænge bedre end jeg overhovedet kunne have fantasi til at forestille mig – det overrasker mig tit hvor god han er til at drage paraleller.
“Mor læg blyant, spis’ først” sagde han til mig imorges da jeg havde gang i pen og papir samtidig med morgenmaden…
Forleden havde farmand været i bad efter Daniels sengetid – samtidig blev både skæg og hår trimḿet. Næste dags morgen ser Daniel med store øjne på Ulrik og udbryder istedet for det sædvanlige godmorgen: “Far ikk’ mer hår tilbage”………
Når han leger, kommer han og tager én i hånden og siger: “Kom mor se mig laver”
Fantasi og leg: I stuen flyttes møbler rundt, puder og diverse større legetøj som gåvognen sættes på rad og række som togvogne, imaginære ildebrande slukkes og der arbejdes – uvist af hvilken grund – meget i København (læs sofaen…)
Han er både kok og tømrer, brandmand og togfører, postmand og dansesmølf”!
Han “snakker” i telefon og får ofte en snak med Mormor eller farmor – “Ringer lige til mormor” siger han så, tager mobilen op til øret og spankulerer rundt i stuen med vigtig mine mens han “snakker”..
Stadig glad for at læse og få læst bøger
Sprogligt har han en kær lille udtalefejl: Mange ord begyndende med S bliver udtalt uden S’et – f.eks Stoffer = doffer, slange = lange, smisk smask = misk mask.
I hans sproglige univers er Peter Pedal blevet til Peter Dahl og det røde lyn Lightning McQueen fra Cars tegnefilmen hedder altså Makeen!
Med sommer og ferie er det blevet konstateret, at han faktisk er god til at spise is – både i bæger og vaffel! Ribs smager lækkert og det er fedt at have bare tæer!
Ahh, bare tæer, vand og pind – livet er herligt!!
Man kan jo allerede høre ham: “Laver du far?? … Hvorfor??”
Mens vi venter på sommer
Ny hattemode?
Nej, vi venter bare på at sommeren kommer – altså sådan rigtig med ferie, høj blå himmel, sol, tid og masser af is….
Det lader dog vente på sig: Efter et fantastisk flot forår og lovende forsommer, kommer højsommer, højsæson, ferie og regn i så store mængder at man ka blive helt i tvivl og tro det var efterårferien der stod for døren….
Men hva – med familielivet følger altså også bare mere tid udendørs så krudtuglen kan brænde noget energi af – så vi trækker i regntøjet og gummistøvlerne!
Krudtuglen fra Thurasvej er nu knap 2 ½ år og snakker selv Fanden et øre af… Fra det øjeblik han slår øjnene op om morgenen til han igen sover trygt i sin seng, snakker han, spørger, synger, nynner, råber, hvisker, og mumler – og skulle man liiige et øjeblik glemme at svare, bliver han ved med at gentage som en gammel pladespiller der er gået i hak indtil man svarer ham..
Ved ikke nok om børns sprogudvikling til at komme med en faglig vurdering, men selv synes jeg han snakker godt og bliver hele tiden overrasket over små sproglige finurligheder fra hans side.
En ting er helt sikkert: Vi skal passe på hvad vi siger og gør, for han opsnapper alt uden nogen form for filter og kopierer nådesløst vore ord og gerninger!
Kaffe anyone?? Og ja mobil(erne) er også lige ved hånden
Jyde bliver han ihvert fald for “gos” (Ikke også) har allerede sneget sig ind i ordforrådet sammen med “mig gøre”, “nemlig” “fordi” og “gider ikk!”
“Mig sur på dig” understreges af løftet pegefinger og stramt ansigtsudtryk.
Fantasien fejler heller ikke noget – stole, cykler, gåvogn og diverse bruges rask væk som bus, traktor, lastbil, knallert alt efter legen. Køretøjer repareres flittigt med hans værktøj – her får forældrene strikse ordrer “ikk pille, kun meg, meeget skarp!” og der saves med sav, motorsav og selvfølgelig sikkerhedsbrillerne!
Der laves is,kaffe – iskaffe – og mad, bages og serveres.
Mor puttes i sengen m puder, tæppe og får nynnet godnat sang.. Forleden gik det op for mig at han faktisk kan det meste af Tingelingelater, en god del af Lille Peter Edderkop og Mester Jacob..
“En til mere” er et flittigt brugt Daniel-udtryk og den anden dag gik han i rette med mig, da jeg spurgte om han havde lavet prutter i bleen: Nej sagde han. Jeg tjekkede alligevel og fandt en fyldt ble, gik ham på klingen hvortil han tørt konstaterer: Nej har lavet Puha!
Han er både kærlig og voldsom, sød og fræk, puttelig og fuld af energi – altså en helt igennem sund og rask dreng!!
“Medarbejdende” have-handy-man…
Kommende gartner??
Sammen med seje kusine Emilie
Sproglige finurligheder og andet godt..
Det er blevet forår i Danevang:
Tid til udendørsaktiviteter, solbriller, solcreme – og ja selvfølgelig Tid til IS!
I legeparken med Mor
Med foråret kom solen og bl.a påsken var helt fantastisk med nærmest sommerlige temperaturer.
Stemningsbilleder fra en skøn påske
Det er blevet en fornøjelse at være i haven med Daniel, han tuller hyggeligt rundt og leger, så man godt lige kan nippe lidt ukrudt hist og her imens – dog skal der også gynges: Højt! “Højt, højt” messer han (mens man skubber ham så armene bliver ømme) – “Fartmand” siger han grinende.
Ja han er en fartbølle vores lille basse, som jo i virkeligheden ikke længere er så lille. Han er nu en herlig sludrende, pludrende, tumlende charmetrold og krudtugle!
Han kan endelig hoppe så han faktisk også løfter sig fra jorden, han spurter glad rundt og er næsten hele tiden igang.
Han bygger med Duplo, der hamres, saves, bankes, fejes, laves mad, “Isfaffe” (iskaffe) og “sert” (dessert). Han ser film på Iphone og ved nøjagtigt hvordan man liige scroll’er med fingeren og trykker på skærmen. Han har fået “pjuter” – vel at mærke en bærbar en af slagsen, man er vel søn af en it-nørd…
Fagre nye verden…
Fantasien fejler heller ikke noget: De to cykler er skiftevis cykler, traktor (med og uden anhænger) eller bil/knallert – gerne postbil, for Postmand Per har jo gjort sin entre! Han fortæller mere eller mindre forståelige historier med sådan en indlevelse at vi ofte lige må kigge væk for ikke at knække sammen af grin.
De tidligere så få ord er nu mange og nye føjes til i rasende fart, så jeg forlængst har opgivet at fange og skrive alt ned. Ordene sættes sammen til sætninger og hans forståelse for og brug af sproget udvikler sig lige så hurtigt. Han lader til at have stor glæde af at kunne snakke med og fortælle om hvad han ser,hører, oplever og leger.
Følgende “samtale” måtte jeg bare forevige på skrift: Hørt på badeværelset mens Daniel leger med en Duplo bil, mand og dame:
Daniel: “Mig. Kører. Hjem”
Lidt efter: “Pige mæ, dreng”
Og så: “Bise is”
Kort tid efter: “Sur og gal”
Mig: Hvem er sur og gal? Pigen?
Daniel: “Nej. Manden. Gider ik. Hjem”………….. (Jah, altså manden var tydeligvis ikke lige klar til at komme hjem..)
Udover sit sprog har han en fantastisk mimik – især ansigtsudtryk – som understreger hans tale og kan give sammenhæng/lette forståelsen hvis man ikke lige fanger meningen med det samme.. Han drager konklusioner og finder sammenhænge i forskellige situationer og gennem forskellige oplevelser, som han husker og refererer til på andre tidspunkter.
Arbejd’bukser
gruetrækker, hammer, trailer, saver
Sik = musik
Fip og fap = Chip og Chap
Anderssand
Udtalte mit navn for første gang igår – jeg reagerede promte med et “hva’ sae han?”
Lige pt forsøger vi med lidt håndværksmæssig snilde at kreere et legehus til Daniel af de forhåndenværende materialer på matriklen, dvs. armeringsjern, stolper og træ af forskellig slags – jeg tror faktisk det bliver rigtigt hyggeligt når det står færdigt!
Daniel og far leger Byggemand Bob!
To år og hul i hovedet :)
Tja, så kom opringningen fra dagplejen om nødvendigheden af en tur på skadestuen med den bette…
Heldigvis er det farmand der står først på forældrelisten, så jeg kunne nøjes med en pædagogisk beroligende sms-besked da besøget på skadestuen var vel overstået og hullet i hovedet lappet med et fint gult plaster m små balloner…
Plaster i panden og fastelavnsbolle-guf…
Skulle hilse og sige at Daniel havde en herlig dag, for resten af dagen blev jo tilbragt med far på arbejde og senere hentet af Faster Rita.
Onsdag 23. Februar – Hip, hip hurra!!
Idag er det præcis to år siden Daniel tog fusen på alle og kom til verden før selv Storken fik sko på…
Vores lille trekløver holder fødselsdags-fridag:
Morgenen starter med fødselsdagssang i sterinlysets skær og så lidt hygge, film og tumlebøvl i vores seng.
Fødselsdagsmorgen
“AIIIJJ” udbryder Daniel (som i se-hva-er-det-der-ligger-der-på-bordet?) lige så snart vi kommer op i stuen og opdager gaverne på spisebordet…
Den kaffemaskine lookalike jeg ikke selv kunne stå for på legetøjsbutikkens hylder falder også i den unge herres smag, men dagens helt store hit er helt klart en rød plastikskovl! Efter morgenmaden tusser vi stadig rundt i nattøj men får os da nusset færdige til en hyggetur til Vejle.
Da dagen ikke alene byder på frostgrader, men også rigelig vind, bliver det en kold fornøjelse at shoppe rundt, så vi finder hurtigt en god café, hvor både varm kaffe og frokost ryger indenbords.
På cafë med mor og far
Efter Daniels middagslur hygger vi indendørs hjemme – puster balloner op, tænder sterinlys, leger ballondans, spiser fastelavnsboller – og PUF så er både eftermiddag og aften gået, Ole Lukøje har været forbi med stjernestøv og vi siger God Nat til vores nu 2 årige tumling……………………..
Lørdag er familien inviteret til fødselsdag, og med ankomst af gæsterne kl. 11 til tidlig frokost er der hektisk aktivitet i køkkenet det meste af morgenen og formiddagen. Og madlavning tager altså bare ekstra tid og tålmodighed med en glad og nysgerrig søn i skørterne!
Kl. 11 summer huset af gæster, gaver, glæde og duften af mad – lækker mad og rigeligt af den!
Fødselsdags-kage-traktor…
Daniel overdynges selvfølgelig med gaver – og ja! Han har totalt styr på det der med at åbne gaver! Fine, gode gaver – bl.a masser af lækre godter til kokkerier og køkkenleg.
SÅ klar til middagslur!
Da gæsterne sidst på eftermiddagen siger farvel og tak, er vi alle tre trætte, men glade.
Selv Daniel stener til en film – bogstaveligt talt! Klokken 19.30 sover dagens helt som en sten – det er åbenbart hårdt at være festens midtpunkt…
Søndag eftermiddag bliver en festlig, herlig, hyggelig, mættende og rodet affære – mødregruppen er inviteret og de møder talstærkt op, og hvor er det bare godt at se ungerne Andreas, Alma og Jasmin samt deres forældre igen, det sker altså bare for sjældent!
Daniel får et funklende fint lastbilsæt fra Duplo og det tages i brug med det samme.
Herligt, fascinerende og lærerigt at se fire så forskellige børn vokse, udvikles og trives. Alle snakker de mere eller mindre, tumler, leger, griner, græder og øver sig i samvær med andre.
Fælles tumlingehop a la mødregruppe…
Hele stueetagen ender i total rod og legetøjskaos med 4 unger – alle med en snert af “MIN” fasen, men det går forrygende!
Efter at have vinket farvel til de sidste gæster, nusser vi bare lidt rundt sammen og leger med Daniels nyerhvervelser sådan lidt på skift mens vi får sat lidt skik på stuen igen.
Aftenens Godnat sange sætter punktum for en hyggelig weekend og vi vender atter blikket med hverdagen.