23.02.09 – Den dag vores verden blev vendt op og ned..
Storkens overraskende ekspreslevering
Daniel kommer til verden..
Mandag 23. Feb
Vågner lige inden vækkeuret kl. 7. Tænker ironisk at min bækkenbund godt nok er blevet slap siden jeg ikke engang kan holde på vandet – for mine trusser er våde og der løber lidt ned af mine ben da jeg rejser mig fra sengen. Skifter trusser og føler mig lidt barnlig..
Gør de sædvanlig morgenting og tænker på de sidste 4 arbejdsdage inden ferie/barsel.
Men tisseriet bliver værre, jeg får smerter og tynd mave. Melder mig syg med rigtig dårlig samvittighed: hvor typisk at blive syg lige i den uge hvor det er allermest ubelejligt…
I løbet af formiddagen bliver det værre trods hvile, jeg ringer til lægen og derefter hospitalets svangre-ambulatorium for at blive tjekket for blærebetændelse og kørt en strimmel for plukve-aktivitet.
Tid kl 13 – Det ser fint ud – ingen tegn på blærebetændelse og ingen særlige udsving på strimmelens kurve. Hjemme igen ca. 14.30.
Mavesmerterne forværres lidt men jeg forsøger at slappe af og finde hvile.
Ca. 16.30 Ringer jeg til Ulrik og beder ham komme hjem – har det rigtigt skidt og har ikke lyst at være alene længere. Kan ikke finde hvile og vandrer rundt i huset mellem mavekramperne, som kommer i bølger, bliver kraftigere og med kortere mellemrum.
Ca. kl 17.30 Ringer vi igen til svangerambulatioriet og kører på sygehuset, hvor en jordemoder tager imod os.
Hun undersøger mig indenvendigt og mener, at det jeg troede var urin om morgenen altså var fostervand. En scanning viser at barnet ”ligger klar” og jeg har på nuværende tidspunkt åbnet mig 2 cm – med andre ord: en forestående fødsel.
Vi føres ind på en fødestue og der gøres diverse anstalter for at udsætte fødslen med ve-hæmmende indsprøjtninger, lungeforbedrende indsprøjtninger, diverse nåle, stik og vener der driller ved at klappe sammen.
Umiddelbart synes det vehæmmende at virke og smerterne stilner lidt af for en stund.
Men ikke længe.. Naturen går sin gang og veerne tager til i styrke.
Der gøres klar til at modtage og jeg får langt om længe lov til at følge min krops ønske om at presse…
Kl. 22.47 (efter ca. 4 pres) kommer lille Daniel til verden: 2215 g og 49 cm lang..
Mor træt og overrumplet – far stolt 🙂