Opfølgning
Opfølgende tjek på P12
Resultatet fra blodprøven viser ingen spor efter allergi – herligt at få det afkræftet 🙂
Stadig lidt for fast afføring og kraftige grådanfald.
Vi har nu så store problemer at jeg på forhånd gruer for spisetiderne: Tingene går ligesom i kludder, når mavekneb sætter ind samtidig med at han spiser. Så skal der trøstes og hviles, derefter spises. I mellemtiden er han blevet så sulten at maden sluges sammen med en masse luft, som sætter sig på tværs i systemet, og så har vi balladen igen… Alt sammen meget opslidende og frustrerende når et måltid helst skal begrænses til 1 time fra påbegyndelse (modermælkserstatningens begrænsning på holdbarhed)!
Vi aftaler at sætte hans Lactulose mængde op til 2 x 3 ml dagligt – forhåbentligt gør det afføringen mere tynd, og gerne helt tynd en kort periode, så Daniel kan opleve ikke altid at skulle kæmpe sådan for at få det ud.