De’ sørme, de’ sandt December…

Årets skønneste julenisse!

Wau så er vi pludselig i fuld gang med december og alt hvad der hører til en rigtig julemåned!
Vi har allerede passeret både første og anden søndag i advent, de første 6 låger i julekalenderen er åbnet, hyggelig udendørsbelysning er sat op, julepynten fundet frem og spredt med kreativ finesse rundt i stuen, sterinlys tændes, her dufter af clementiner og nybagte vanilliekranse. Ønskesedler granskes, hemmeligheder pakkes ind efter barnets sengetid og nissesokker fyldes om søndagen. Jow jow det er sørme blevet juletid på Thurasvej!

I børnehaven havde de Bedsteforældredag i fredags og her blev der julehygget i stor stil – Daniel havde både mormor og farfar med og nød det i fulde drag. Tror bestemt også de to gæster hyggede sig og nød barnebarnets glæde og energi, selvom den til tider kan være lidt overvældende.

Daniels første julekreation – det ses tydeligt at moderen er blomsterdekoratør..

Daniel er nu inkarneret børnehavebarn – godt nok i småbørnsgruppen, men hey who’s counting? Han boltrer sig som en fisk i vandet og det er en ren fryd at aflevere ham om morgenen: Opmærksomheden er fanget næsten fra det sekund vi træder ind på stuen, og han har næsten ikke tid til at sige farvel..

Daniel snakker stadig selv Fanden et øre af, men øvelse gør mester siger de kloge jo – og ja han snakker fabelagtig godt af sin alder – mon det er generne fra moderens side der her gør sig gældende? Snakketøjet fejler i hvert fald ikke noget……………..

Han er også god til at fange sammenhænge eller sproglige finurligheder, og både opfattelsen samt nysgerrigheden overfor den verden der omgiver ham bliver kun skarpere
– følgende scene udspilles en tilfældig lørdag formiddag på vej til Fakta hvor den velkendte  isbil kommer klingende forbi
Daniel: Far, hvor er ismanden henne?
Ulrik: Øh han sidder vel i bilen?!
Daniel: Nej far, det er is-damen!
– Hvorefter Ulrik får kigget ordentligt efter, og ganske rigtigt er der en dame ved rattet!!!

Forleden eftermiddag stod yndlingen nonchelant lænet op af sofaen, hvor jeg sidder og nyder min KAFFE, og pludseligt siger han fuldstændigt udenfor kontekst: “Moar, hvis jeg blir stor så må jeg osse drikke øl!”

Igår bagte jeg vanilliekranse, og Daniel var med i køkkenet fuld af entusiasme og ivrig efter at hjælpe- eller det vil sige liige indtil farmand begyndte at skramle med  noget nede i kælderen – vips, så var han væk. Kort efter kommer han op af trappen igen med koncentreret kendermine: “henter lige mit værktøj” og er så allerede på vej ned i kælderen igen. Jah selv ikke vanilliekranse kan hamle op med muligheden for at bruge hammer og sav 😉