Medmødre og zoneterapi

Idag har Daniel og jeg været til vores ugentligte  “møde” med Jasmin, Alma, Andreas og deres mødre. Det var som sædvanligt rigtigt hyggeligt – denne gang endda med ekstra forkælelse til ungerne i form af zoneterapi. De fleste babyer ligger stille og nyder behandlingen i fulde drag, men ikke Daniel –  han havde som sædvanlig alt for meget krudt i rumpetten til at blive liggende..
Og når den lille mand insisterer på at stå op, er det altså ikke nemt at komme til de små fødder!

Men noget må hun da have fået trykket på, for jeg skal love for at han har været urolig og pirrelig efterfølgende – i en grad så moderen nu er totalt flad…
Vi blev dog på forhånd advaret om at nogle børn reagerer med gråd i  mangel af bedre måder at tackle fornemmelserne i kroppen på når behandlingen sætter gang i organismen.
Desværre fes den info først ind på lystavlen sen eftermiddag, da Daniel endelig var puttet til ro – efter en lang og sej kamp, hvor han i virkeligheden var træt men også utilpas – og undertegnede dejsede om på sengen fuld af dårlig samvittighed og følelsen af at være verdens dårligste mor..

Men så er det jo heldigvis man har fantastiske ægtemænd og veninder, som forstår at hanke op i en med kærlige ord, hjertevarme og skønne blomster!  Og Daniels små tilfredse suk på vej ind i søvnen giver mig forhåbninger om at han ikke hverken bærer nag eller lider overlast………. 🙂