9 måneder og tænder

Ved aftensmaden på Daniels 9 måneders dag gør vi en hyggelig opdagelse:
Daniel har fået lov at lege med sin ske og  hygge-gumler glad på den, da der høres en lyd a la “klik klik” – som lyden af hård plastic mod porcelæn – nysgerrigt tjekker vi fænomenet og med fingerspidserne mærkes spidsen af en fortand!  🙂
Nøj, så er man altså blevet stor – så er det snart frem med tandbørste og tandpasta!  Mor bliver helt rørstrømsk, far griner fjoget og Daniel leger videre…

Første tand vil ikke stå alene så allerede næste dag mærkes altså 2. tandfremspring – tjuhej hvor det går..

Det her lyder rimeligt smertefrit – det er det måske også eller også er det bare druknet i den tumult der i forvejen hersker i et sygdoms ramt hjem: Daniel har været syg med snot, hoste, opkast, tynd mave og manglende appetit siden fredag nat (hvor vi tager til vagtlægen) – “infektion af en art” siger vagtlægen intet at stille op.
Søndag eftermiddag bukker både far og mor under for virussen og må skiftens til at passe den mindste patient.

Tirsdag lader det til at der er lys for enden af tunnelen, men tirsdag nat hoster Daniel meget og flere gange så kraftigt at han kaster op. Han er ulykkelig og meget træt – vagtlægen konsulteres igen og astma-medicin ordineres for at lette hans hoste og vejrtrækning. En inhalering 2 x dagligt sålænge det er nødvendigt.
Hmm, vi er lige sluppet af med Losec og øjendråber – ind kommer istedet astma-medicin – hva’ bliver mon det næste?? Nej stop har ikke lyst til at vide det!!  Føler mig i forvejen taget som gidsel af  Hr. Sygdom og hans kompagnon Hr. Regn-og- rusk….
Håber snart der er udsigt til noget bedre!