Lige præcis seks måneder er nu gået siden Daniel kom og vendte op og ned på vores verden..
.. Det har vi så valgt at markere ved at holde navnefest på denne dato – en så udemærket undskyldning for at invitere en masse dejlige mennesker til hyggeligt samvær og god mad 🙂

Det har været en helt utrolig dejlig dag!!
Efter ugers knoklen i hus og have, kunne vi endelig byde folk velkommen og stolt vise rundt på matriklen med festens lille midtpunkt på armen..
Det fantastiske sensommervejr gav rig lejlighed til at nyde haven – og folk slog sig afslappet ned på græsset i fineste picknic-stil 🙂
Maden smagte herligt – lækkerier for både gourmet og slikmund!

Gaver var der overvældende mange af – fine gaver som Daniel helt sikkert kommer til at få megen glæde af!

Så TAK til alle for en uforglemmelig dag! TAK for godt selskab og alle gaverne, samt tak til de hjælpende hænder vi har haft stor glæde af både op til idag og på selve dagen.

Ih, man bliver altså så glad, når sønnen igen har lært noget nyt.. 🙂

Sidste nye hit må så absolut være tæerne! Jep,  Daniel kan både nå dem og holde ved – og selvom det ekstra mavearbejde giver lidt mere gylp, er han stolt og smiler over hele femøren når mor roser ham til skyerne for hans kunnen…

Desuden ruller han nu både fra mave til ryg og omvendt – kan faktisk komme hele runden rundt 🙂
– hans pludren er blevet væsentligt mere nuanceret, gerne iblandet små “råb” og udbrud.
Vores lege bliver mere og mere aktive med flyveture og gerne nye sjove påhit – det der med at sidde stille gør vi ikke så meget i..

Selvfølgelig er han mors og fars lille guldklump – men det er også smigrende når Lillemanden bare er storcharmør når vi er ude omkring!
Men lad jer endelig ikke vildlede: Det store charmeoffensiv kan hurtigt vende, for bag det søde ydre findes også en lille hisigprop..

At være forældre til en dreng som kan have SÅ ondt og bøvle SÅ meget for at komme af med sin afføring er bare mega udmattende!

Det gør ondt helt ind i hjertekulen, når Lillemanden udmattet falder i søvn i ens favn uden at have fået mad, fordi kampen for at komme af med prutterne og det dertilhørende er så langvarig og sej.
Så føler man sig virkelig som en dårlig forælder uanset hvor mange gange man får fortalt det modsatte!

Holder det aldrig op??

Det er ufatteligt ødelæggende for humør og dræner os alle tre for energi 🙁
Mest af alt er det frustrerende at vi ikke kan gøre andet eller mere end vi allerede gør – ingenting synes at hjælpe rigtigt.
Jeg får lyst til at råbe ud til verden: Så hjælp os dog!! Kom med en mirakelkur eller som minimum et par nye reservedele som et nyt tarmsystem til den lille stakkel.

5 måneder – hvor vildt er det!
Tænk at vores lille guldklump allerede bliver 5 mdr idag!

Tiden flyver afsted -hver ny dag bringer nye udfordringer, frustrationer, sejre, indvikling og udvikling … 🙂
Mærkeligt, men sandt er det, at tiden på hospitalet allerede synes lidt sløret.
Det er ikke til at forstå at Daniel virkelig har været SÅ lille som vore fotos jo giver os tydelige beviser på.

Denne lille mærkedag blev fejret ved at tage i svømmehallen – Daniel, far og mor.
Den lille mand er mega spif i sine små blå badebukser og stor badeble indenunder…
Daniel ser sig som sædvanligt nysgerrigt omkring og følger fascineret med i hvad der foregår i hele bassinet.
Vand er noget mærkeligt spændende noget – trættende er det også – og efter knap ½ t i vandet er han så træt, at det kun bliver til en lile portion mælk inden han putter sig i mors favn.

Jep..
..man er vel nok blevet stor når man skal sidde i sin høje stol og have grød med mos for allerførste gang!
Det synes mor ihvert fald… 🙂

Vi får Daniel placeret i sin høje stol, tæt omsluttet af diverse støtte-puder, og med legetøj inden for rækkevidde mens grøden lige køler af til spise-temperatur.
Hmm, risgrød med æblemos er bare et hit! Daniel spiser ivrigt fuldstændig upåagtet at han aldrig har prøvet det før..
Han får ca 10 små skefulde inden han synes at miste interessen, og overraskende nok ender det meste faktisk nede i maven – og ikke ud i hele stuen som jeg havde gruet for!
Dette toppes lige op med 130 ml mælk inden mætheden indtræffer :).

Skeen tørres af og får lov at undergå nærmere studier med fingre, mund,  savl og deslige..
Han har faktisk et ret godt tag i skeen den lille mand, og vil have den rette ende i munden.

Top hyggeligt og en smule sentimentalt for moderen! 🙂

Daniel er nu så småt ved at være for stor til sin lift,  så vi prøver lykken og lader ham sove rigtigt i tremmesengen for første gang.
Hidtil har hans lift stået i tremmesengen, så han er fortrolig med “udsigten” –  eneste nye er den fine sengerand og den ekstra gode plads.
Bassen lader ikke til at reagere synderligt, han møvrer rundt som han plejer inden han finder vejen til drømmeland 🙂

Uge 16 (20)

Bassen “sidder” selv for første gang i lænestolens hjørne. Godt optaget af legetæppets faver, mønstre og eventuelle spiselighed…

Han kluk-ler mere og mere, der er god respons og han griner mere hvis vi tager tråden op.
Når han pludrer kan vi føre små samtaler, hvor vi skiftes til at sige noget.

Hænderne er næsten konstant i bevægelse – han er blevet rigtig god til at gribe bevidst efter ting og holde fast om dem, også med begge hænder. Han vil meget gerne “hjælpe” til og selv holde sin sutteflaske.
Lige nu øves der tydeligvis i at tage sutten ud af munden, undersøge den og få den puttet ind i munden igen – det lykkes nogle gange 🙂

På gulvet ormer han rundt, vrider og vender sig. Kan faktisk selv rulle rundt fra ryg til mave og omvendt, skal dog for det meste have lidt hjælp, og når det endelig lykkes ham selv at komme rundt går det gerne liige lidt for hurtigt så han ser helt betuttet ud bagefter…
På maven kan han nu møve sig frem til det legetøj han vil nå, få det trukket til sig og ført det til munden.

Han synes det er rigtig sjovt at trække sig op fra liggende til siddende og derfra op at stå – efterhånden gøres dette i én glidende bevægelse, det bedste er dog stadig at stå op!

Fredag er Daniel, mor og far på café til frokost – han er i sit es og charmer for vildt! Især en sød lille pige med fantastiske krøller fanger hans opmærksomhed, man er vel en charmør..
På vej hjemad fascineres han meget af de store træer i Stejlbjerg anlægget: han ser op, op, op og ser ud til at lytte til bladenes raslen i vinden.

Så er det tid for Daniels 3 måneders vaccination.

Vi tager til lægen, og mor gruer lidt for hvordan Bassen vil reagere.
Men Daniel overrasker igen!
Han tager bare det hele i stiv arm – har for travlt med at flirte med den kvindelige læge og vise hende hvor dygtig han er til at ligge på  maven..

De to stik lige over blekanten kommer så hurtigt efter hinanden, at han først piver lidt ved det sidste stik, og så er det overstået.
Efter et par minutter i mors trøstende favn er han klar igen til flere narrestreger… 🙂

Ingen særlige eftervirkninger andet end måske lidt møvet de følgende dage.

Uge 14 (18)

Spænding lige fra morgenstunden, da vi skal mødes med mødregruppen for første gang.
3 andre mødre og børn fra kvarteret her kommer på besøg..
Efter et morgenmåltid nyder vi det gode vejr og ruller ned til bageren efter brød, ved hjemkomst sover den lille mand sødt, så mor har god tid til at forberede ankomsten af mødregruppen.

Efter nogle hyggelige timer sammen med lille Andreas, Jasmin, Alma og deres mødre tilbringer vi eftermiddagen på terrassen i parasollens svalende skygge. Her hygges på et legetæppe og Daniel ruller rundt af sig selv for første gang! 🙂
Han ruller mod højre fra ryg til side og derefter tilbage igen..

Store smil over hele linien 🙂

Faster Rita, Daniel og mor i svømmehal..

Det er Daniels første gang – han ser sig nysgerrigt og glad omkring.
Han synes at kunne lide vandet og sparker allerede lidt for bevægelse.
Lydene (for ikke at sige larmen) og tumulten omkring ham lader ikke til at genere ham – stresser i virkeligheden nok mere moderen som jo har alle antenner ude..

Han bliver dog hurtigt træt – passer nok meget godt med de 7-10 min. instruktøren siger er max. første gang, for at de små poder ikke bliver overstimuleret.
Efter et måltid – vi afprøver vores funky nye  “mælke-varm-selv-flaske”, som virker fortrineligt – falder han hurtigt i søvn og sover rigtigt godt.
Vi triller stille og roligt hjemad.