Uge 13 (17)

Daniels navlebrok er nu næsten væk – navlen finder langsomt sin rette plads.
Den “popper” kun ud når han arbejder meget med maven eller bliver rigtig gal…

Han bøvler desværre stadig en del med maven i forbindelse med afføring og får stadig enkelte ture med mavekneb og hjerteskærende gråd.

Uge 12 (16)

Daniel er nu en aktiv lille fyr, som kommunikerer “bevidst” med ansigtet og resten af kroppen.
Han leger, smiler og pludrer. Lydene bliver flere og mere nuancerede.

De vågne perioder er mere aktive – udviser begyndende tendenser til selskabspapegøjeri 🙂
Hans øjne følger bevægelser f.eks når vi går rundt i stuen.
Han kan slå til genstande, gribe og holde om mindre ting som f.eks små klude, stofble, sut, suttefrø og krammeko.
Perioderne på legetæppet bliver flere og længere, og han ligger både på mave og ryg.

Hovedet behøver stort set ingen støtte længere.
På puslebordet “gør han sig klar” og hjælper til, når han trækkes i armene fra liggende til siddende.
Det sjoveste er nu at få lov at stå op – det kan vi gøre igen og igen og igen og…….

På trods af 5 gange zoneterapi er vi stadig ikke kommet af med mavekneb og gylp – moderen havde håbet at det på magisk vis kunne hjælpe – men Harry Potters tryllestav har desværre ikke været til at opdrive..

Idag er det første gang Daniel selv og ganske bevidst ruller rundt fra maveleje om på ryggen – det gentages 3-4 gange, hvor han sætter af med højre hånd. Først bliver han lidt betuttet, men dernæst arbejdes der virkelig for sagen.. 🙂

Uge 12 (16)

Ta-da!
Daniel er nu blevet stor nok til en størrelse 60-62,  så vi lægger størrelse 56 væk efterhånden som tøjet gennemgås.

Vi kan ikke sige andet end at han vokser stødt og roligt, selvom vi nogle gange betvivler om han får nok næring pga. gylperiet..
Bassen har nu været til zoneterapi af 5 omgange for at se om ikke det kunne afhjælpe hans mavekneb. Vi synes dog ikke rigtig det har den forventede – eller bare nævneværdig- virkning, så der aftales ikke flere tider.
Det går dog fremad –  han har afføring dagligt nu – men om det skyldes hans alder, Movicolen eller zoneterapi vides ikke.

… og venter på at den ekstra Lactulose mængde gør sig gældende.

Imens gennemgår vi perioder med kraftig gråd, hvor vi praktisk talt ikke kan nå ind til den lille mand og trøste før maveknebene er på retur – ren tortur! 🙁
Disse ture føles længere og hårdere end før – om det virkelig er tilfældet eller vi bare er ved at være godt møre vides ikke – men det er hårdt ikke at kunne gøre noget og ikkekunne se en ende på det endnu.
Vi har efterhånden fundet frem til den stilling der bedst hjælper os med at trøste og bringe Daniel til ro.

Maveknebene kan vi ikke ændre på, erfaring siger mig nu at der altid er et før et måltid, nogle gange under og også efterfølgende.
Vi forsøger at være opmærksomme på tegnene så der ikke går alt for meget kludder i måltiderne – de kan dog stadig tage op til 1 time.
Han gylper stadig en del, men Losec har heldigvis hjulpet på følgerne 🙂

🙂 Det positive er at han efterhånden har længere glade perioder, med god kontakt og hvor ophold på puslebordet faktisk er en hyggestund.
Bassen kan stadig vældig godt lide at komme i bad. Her slapper han fint af i det lune vand – dog er han knap så begejstret for at komme op af vandet igen, men hvem er det??

For det meste er han vågen ca 1½ time ad gangen og sover fint efterfølgende. Der er enkelte perioder, hvor han ikke sover mellem to måltider, men er vågen og ofte lidt urolig – dette sker oftest om aftenen.

Opfølgende tjek på P12
Resultatet fra blodprøven viser ingen spor efter allergi – herligt at få det afkræftet 🙂
Stadig lidt for fast afføring og kraftige grådanfald.
Vi har nu så store problemer at jeg på forhånd gruer for spisetiderne: Tingene går ligesom i kludder, når mavekneb sætter ind samtidig med at han spiser. Så skal der trøstes og hviles, derefter spises. I mellemtiden er han blevet så sulten at maden sluges sammen med en masse luft, som sætter sig på tværs i systemet, og så har vi balladen igen… Alt sammen meget opslidende og frustrerende når et måltid helst skal begrænses til 1 time fra påbegyndelse (modermælkserstatningens begrænsning på holdbarhed)!

Vi aftaler at sætte hans Lactulose mængde op til 2 x 3 ml dagligt – forhåbentligt gør det afføringen mere tynd, og gerne helt tynd en kort periode, så Daniel kan opleve ikke altid at skulle kæmpe sådan for at få det ud.

Tordag 23. april
Hos Daniel opdages hård afføring og blod i bleen. Vi ringer til lægen og får tid fredag til tjek.
Kraftig gråd før, under og efter afføring + luft.

Fredag 24.april
Lægen sender os videre til P12 – Børneafdelingen på Kolding Sygehus. Her undersøges han og får taget blodprøver.
Vægt ca. 4200 g
Lægerne mener, at blodet nok stammer fra en lille rift i tarmen pga klumpet afføring/hård mave.
Alt dette kan være affødt af allergi overfor modermælkserstatningen..
.. Så Daniel og Jeg indlægges natten over til observation og opfølgning på blødning og afføringskonsistens.
Nan1 erstattes med Nutramigen, som er en modermælkserstatning lavet specielt til allergikere.

Lørdag 25.april
Lige før frokost kan vi tage hjem igen efter en opfølgende snak med en læge.
Afføring tjekket og blod stort set forsvundet.
Vi får recept på Nutramigen (og dermed tilskud – heldigvis for det er hundedyrt!) – Daniel er dobbelt disponeret for allergi fordi både Ulrik og jeg har forskellige former for allergi.
Kampen for at få bonus i bleen giver nu perioder med kortvarig kraftig gråd og længerevarende let gråd/ ked af det, vil trøstes og være i favnen.
Vi begynder på at tilbyde mad noget før end vi har gjort tidligere, så han ikke når at blive for sulten og dermed urolig og utilfreds.

Størrelse 50 er nu ved at være for småt- især dragterne begynder at blive for korte og kan lægges til side.

Daniel har stadig mavekramper og de falder desværre tit sammen med spisetiderne – er vi uheldige, kan vi have spisesessions helt op til 1½ t fordelt på ca 20-30 min spisning, afslapning, skifte og trøste efter mavekneb. Han kæmper meget for at få luft ud af systemet, hvilket fører til gylperi, som igen gør ham ked af det (pga. mavesyre?)  frem og tilbage, rundt og rundt…
Mavekneb kan komme så pludseligt, at han nærmest bliver forskrækket og meget ked af det.

Han er efterhånden lidt mere vågen, og når ikke mavekneb generer, er han meget opmærksom og kigger rundt.
Vi ser antydninger af smil når han er veltilpas – desværre oftest med lukkede øjne når han putter i ens favn.
Hvornår mon vi får et rigtigt smil??
Spiseintervaller stadig ca 3½ – 4 timer med 100-130 ml ad gangen
Falder hurtigt i søvn når han puttes i sin “køredragt” og hue, og sover rigtigt godt udendørs.

Daniel og jeg har været hos lægen til “forsinket” 5 ugers undersøgelse. Han blev jo grundigt tjekket før vi fik lov at tage hjem fra sygehuset, så sundhedsplejersken mente godt vi kunne skubbe det lidt.

Bassen får ros for at være en rigtig fin dreng trods maveproblemerne. Vi beslutter at genopstarte behandlingen med Losec (lindrer på mavesyren ved gylp) – forhåbentligt kan det hjælpe lidt på følgerne af hans trykken og efterfølgende gylperi.

Vægt: 4000 g

Daniels første 2 uger hjemme har  været præget af hans stadige mavekneb og små gylp.

Mavekramperne er der en del af, de går heldigvis forholdsvis hurtigt over, men de trækker tænder ud for både baby og forældre – der er jo efterhånden kommet temmelig meget lyd i den lille mand, så når han bliver ked af det er vi  ihvert fald ikke i tvivl!
Det er smadder synd for ham at han skal døje sådan med maven og det er frustrerende ikke at kunne gøre andet end at trøste.
Vi kan efterhånden begynde at genkende noget af hans mimik og type af gråd: ved noget spænder han som en flitsbue og kan være meget svær at nå ind til – som om han nærmest går i selvsving..

Puslebords-tid er nu blevet væsentligt nemmere efter vi valgte at pusle ham efter et måltid istedet for før. Det giver ro og Daniel bliver ikke hysterisk pga. sult, af og til bliver han dog stadig lidt ked af det pga. mavekneb.
Vi kan få øjenkontakt med ham nu og han kan super godt lide uroen over puslebordet – den bliver betragtet nøje, hvor meget han nu engang kan se?
Utrolig så meget mimik sådan et lille menneske allerede har 🙂

Den lille mand spiser lystigt og intervallerne nærmer sig mere de 3 timer end de 4.

Om natten sover han mellem os i sin lift, så vi bliver mere fortrolige med hans rytme og natlige lyde.

Vejret er flot og forårsagtigt, så vi triller ture med ham, og i løbet af dagen får han lov at sove udenfor i barnevognen.

Vi er begyndt at give ham jerndråber. Det gav hård mave og 1½ døgn uden afføring, så vi måtte igang med Lactulose for at få “smurt” tarmene og hjælpe det lidt på vej.

Så kom han til verden, Daniel.

Ca. 5 uger for tidligt, men nu gad han ikke vente længere.

Den 23/2 kl 7 om morgenen gik vandet på Lolly – hun vidste det bare ikke, troede hun var kommet til at tisse i bukserne.

… to bee continued