Mandag 16.03.09
Ulrik er tilbage på arbejde. Min hospitalskuller er ikke forsvundet natten over, og jeg begynder så småt at føle mig indespærret.
Spisningen går stort set stadig som en drøm, men de sidste par dage har den lille herre kun haft afføring en gang i døgnet, så han presser til den store guldmedalje og bliver både urolig og ked af det – og det tærrer på mine energi ressourcer.
Daniels vægt: 2525 g.

Tirsdag 17.
Medicin mod ”sure opstød” tages fra,
Sonde tages fra og Daniel mades fremover via flaske og bryst – det er stort at se ham bunde sin første portion flaskemælk!
Vægt: 2540 g.

Onsdag 18.
Flaske og bryst – det kører som på skinner, og vi begynder at snakke om at kunne komme hjem sidst på ugen.
Daniels vægt: 2615 g.

Torsdag 19.
Lidt dum dag: Daniel gylper pludselig en hel del igen og er meget ulykkelig – Jeg/vi kæmper når der skal spises – skal vi nu virkelig til at eksperimentere med endnu en modermælkserstatning?
Vi prøver at sætte tempoet ned med flasken og sørge for nogle gode bøvser indimellem for at undgå luft i maven som bare forværrer hans mavekneb. Udskrivelsen fra hospitalet synes at blegne 🙁
Jeg er ked af det og træt. Hver gang jeg prøver at lægge mig til hvile bliver Daniel urolig og jeg giver op. Sygeplejerske Vicki tager ham en time inden aftensmad, så jeg kan få en lur.
Senere får vi os en god snak om Daniels trivsel, hvordan det går og hvordan jeg har det.
Jeg vælger at nedtrappe udmalkning og amning til fordel for flaske-hygge.
Daniels vægt: 2620 g

Fredag 20.
Daniel parkeres hos personalet nogle timer, så jeg både kan komme hjem og ud i nogle ærinder for at købe det vi mangler..
Afsted hjemad det går: effektiv rengøring og klargøring af huset til vores hjemkomst.
Tilbage på hospitalet ca. 15 til eftermiddags hygge med sønnike.
Det er den sidste aften her på P3 – dejligt og lidt skræmmende. Endelig kan vi komme hjem med vores søn!
Daniels vægt: 2650 g.

Lørdag 21.
Vi skal hjem i dag!! 🙂
Bad fra morgenstunden og den sidste vejning.
Daniel tjekkes og godkendes til hjemsendelse af en læge – han er sund og trives!
Vi siger farvel til P3 og takker personalet for deres kærlige og omsorgsfulde råd og pleje af både spædbarn og nybagte forældre..
Thurasvej here we come………..
Vægt: 2680 g.

Mandag 09-03.09
Jeg famler stadig efter en form for rytme/rutine i alle gøremålene, men må vist bare indse at det meste er ren impro alt efter Daniels tempo og temperament…
Får akupunktur og gode råd ang. amning/stimulering.
Mere af det hele, hvilket giver forvirring i hovedet, for jeg kan jo kun være ét sted ad gangen og det er svært at vide hvad man skal priotere højest. Dog alt i alt en god dag – er træt, udmattet til sengetid..
Daniels vægt: 2275 g

Tirsdag 10.
At stå til rådighed – pyh.
Kan man få siddesår af at sidde med sit diende/sovende barn?
Har forsøgt at følge Daniels rytme og få tingene til at gå op i en højere enhed, men hver gang jeg er lige ved at få enderne til at nå sammen, ændrer den lille gavtyv til Daniel spillereglerne (vågentiden) til noget andet…………..

Onsdag 11.
Dagen går i Daniel tempo: Pusle, amme, hygge under sondemad, lægges i vugge mens mor malker ud, pusle.. Round and round we go…
Efter frokost tager jeg mig tid til ½ times udendørs nydelse af det fantastiske forårsvejr – solskin og fuglesang, en lise for sjælen og en effektiv opkvikker..
Til aften føles stuen som en banegård: 2 nye børn i kuvøse med dertilhørende læger, sygeplejersker, laboranter, forældre etc. – det stresser mig og gør det svært at slappe af og bare være.
Frustreret bliver jeg endnu mere (lyd)følsom.
Daniels vægt: 2335 g

Torsdag 12. marts
Gråvejrsdag.
Vejedag: Hele 2400 g  🙂
Stadig uro på stuen, håber virkelig at det stilner af og gør ønsket om snarlig Mor/barn stue endnu større.
Får indlagt 2 sovepauser i dagens løb. Træt; og frustreret over de manglende resultater med udmalkningen, er jeg så småt ved at give op.
Til aften kommer Ulrik med hjemmelavet aftensmad – salat med alt det gode og lækkert brød til – MUMS!
Daniel parkeres hos personalet, mens vi suser i storcenteret for at få købt lidt fra vores ”babyind-
købsliste”. Tilbage igen får Daniel lov at die hos mig og kommer derefter over til far og hygge.

Fredag 13.
Ulrik er her hele dagen:)
Akupunktur kl. 13
Daniel er blevet flyttet fra sin vinduesplads pga. flere børn på stuen. Hans vugge står nu midt i rummet og os er der egentlig ikke plads til, men vi kaprer en lille sofa i et hjørne, så jeg kan amme Daniel.
Heldigvis har vi lovning på en mor/barn stue, som desværre må vente til lørdag da jeg tager med Ulrik hjem for at overnatte fra fre-lørdag. Heldet tilsmiler os dog og vi får allerede et værelse tildelt fredag eftermiddag, så vi lige kan rykke ind inden vi kører hjem til Thurasvej og misserne!
Dejligt at komme hjem, nusse med kattene, være i vante omgivelser, spise ved sit eget bord og sove i sin egen seng! Daniel er selvfølgelig i mine tanker, men jeg nyder disse fritimer uden dårlig samvittighed. Vi får sorteret og vasket tøj og sat lidt skik på værelset i kælderen inden sengetid.

Lørdag 14.
Efter morgenmad og lidt nussen rundt tager vi tilbage til Daniel og hospitalet. Nu skal vi sættes ind i regler og vilkår for at bo på mor/barn stue: Så vidt muligt er vi nu selv ansvarlige for Daniel, men råd og hjælp er kun en klokkestreng derfra..
Vi tyvstarter på lidt ammetræning for at optimere tidsforbrug og stadig booste mælkeproduktionen:
Et ”sugerør” (sonde) sættes på mit bryst og går ned i flaske med mælk, Daniel suger så mælken op når han dier hos mig. Lørdag aften suger han for første gang 50 ml selv!

Søndag 15.
Vi fortsætter ufortrødent med sonde og sugerør!
Vi får ros af personalet: Ikke mange er så gode til det som vi er Daniel og Jeg.. 🙂
Jeg er ved at få hospitalskuller og trænger virkelig til at se noget andet end hospitalets hvide vægge!

Mandag 2. marts
Hurra for 2 gange fødselsdag: Daniel er en uge gammel på sin far Ulriks 35 års fødselsdag, som nu nærmest bliver forbigået i stilhed, fordi han både skal arbejde og til bestyrelsesmøde – stakkels mand.
Jeg vælger at sætte tempoet helt ned til Daniel-tid i dag. Er hos ham stort set hele dagen – tror egentlig moderen har mere brug for det end han har..
Han pusles, skiftes og får taget endnu en blodprøve for bilirubin (gulsot). Tallene viser for høje værdier og han kommer i ”rumskibet” (lys) for 2.gang. Lidt æv, for det begrænser jo vores kropskontakt med ham til 2 timer om dagen.
Daniels madmængde sættes hele tiden op og han lader til at kunne tåle det hele. Er selv begyndt at melde sig og blive urolig, hvis det bliver for langt over hans spisetid før maden serveres…
Når han er hos mig kan vi lige knapt få lagt ham til før han forsøger at die 🙂 Herligt! Han er bare så kær og suttelysten.
Vores fødsels jordemoder kigger forbi til en hyggelig snak om forløbet og hvordan det går – jeg sidder med Daniel imens.
Får en sen aftens-snak om amning, og må indse at jeg ikke har været konsekvent nok med min udmalkning, så nu må jeg i skarp ”malketræning”: Op en gang om natten + dagsintervaller på 2-3 timers mellemrum – PUH.
Vi dejser omkuld kl ca 23.30

Tirsdag 3.
Op 3.30 malke ud og i seng igen.
Efter morgenmad og en ren ble til Daniel, går jeg igang med den nye dagsorden: udmalkning, udmalkning og atter udmalkning!
Ca. 14 er Daniel vågen til pusletid, får lov at ligge hos mig til spisning og lidt hygge.
Lægges tilbage i rumstationen – tid spares til familiehygge-pusletid senere når Ulrik kommer fra arbejde. Dejligt for os alle 3.
Ca. 21.30 siger Ulrik farvel og tager hjem for at sove.
Det er lidt hårdt at skulle sige farvel og vænne sig til at sove heroppe alene!!
Jeg savner ham allerede bare ved tanken. Det er træls han skal hjem, men vi kan jo godt bruge de penge, det koster at han overnatter, til mange andre ting..
Daniels madration pr. gang er stødt stigende og han syner at tåle det, så man vælger at køre ham langsomt tilbage over på modermælkserstatning (infalac) og stadig mit mælk.

Onsdag 4.
God dag trods små-frustrationer over udmalkning – tålmodighed er en dyd siger de kloge…
Har malket ud ca. hver anden time dagen igennem, og stadig samme mængde pr gang.
Hygget om Daniel i vuggen og sparet tid sammen til familiehygge og pusletid når ulrik kommer i eftermiddag.
Den lille mand har fået lidt øjenbetændelse som vi til en start nøjes med at vaske i lidt saltvand.
Daniel fik taget blodprøve fra morgenstunden, og sidst på eftermiddagen efter vores pusle-session kunne vi fjerne lyset (bilirubin tal nu 130 mod 250 tidligere) og give ham hans eget tøj på.. 🙂 – og så kunne han komme over til sin mor og putte-sutte..
Vi fik en sludder med vores fødselsjordemoder inden aftensmad.
Besøg af Stine og Jonas.
Aftenhygge hos Ulrik – og Daniels drop tages ud inden sengetid, så nu ser han ekstra dejlig ud – mere sig selv.

Torsdag 5.
Hyggelig morgenstund med Daniels første bad. Han ser ud til at kunne lide det.
Han vil være med til at bestemme badevandets temperatur, så han tisser en kraftig stråle i en fin bue lige ned i vandet, så om igen……….
Har gylpet, så har fået sygehus tøj på igen da vi endnu ikke har andet end et par enkle sæt.
Lægges til hos mig, men for træt til at gøre en indsats, så vi hygger bare og han får mad i sonden.
Kl. 11 skiftes han og vejes 2185 g, så 85 g har han i hvert fald taget på siden mandag (2105 g med drop).
Lægges til igen, men putter mest og får sondemad.
Gylper en del – æv.
Han tages af den store monitor, og kobles til en mindre og væsentlig mere handy da han lægges tilbage i vuggen.
Eftermiddag besøg af mor og Torben. Jeg er træt, følsom og ked af det.
Forsinkelse i besøgstid giver forsinkelse i pusle, mad og suttetid, hvilket gør mig stresset og så videre…….
Daniel gylper stort mens han ligger hos mig og jeg går i panik, bliver ked af det og Daniel er utrøstelig.
Tror synderen er modermælkserstatningen, som igen er blevet indført sammen med bankmælk og mit mælk.

Fredag 6.
Bonusdag 🙂
På trods af træthed, sårbarhed og røde, hævede øjne efter gårsdagens strabasser.
Daniel lægges til hos mig ved spisetiderne – sutter lidt, hygger mest og falder i søvn.
Puttes tilbage i vuggen og jeg malker ud. Lige så langsom ekstra i flaskerne (meget langsomt!)
Stuegang med lægen – har tilbagetrukket modermælkserstatningen (infalac) og ideen er så at prøve sig frem til en type han kan tåle, ifald jeg ikke selv kommer op på en mælkemængde som kan brødføde ham alene.
Dejligt at få snakket om det og lagt en slagplan. Anerkendelse af mit ”projekt udmalkning” – jeg gør alt hvad jeg kan, og det er godt!
Coffeinsitrat tages væk – har ikke haft indvirkning på ham og altså overflødig.
Til aften opdages et lille mirakel: suttebrik – success! Daniel sutter som om han aldrig har gjort andet!
Han bliver lidt ked af det når han skal prutte – vrider og vender sig, men falder til ro bagefter. Vi vender ham om på maven det kan hjælpe en urolig mave – under opsyn er det tilladt.
Yes! I seng før 23!!

Lørdag 7
Herlig dag!
Pulsetid, sutter først hos mig og mad bagefter. Derefter ”malketid”.
Ulrik kommer ca. 9 og ca. en time senere er jeg klar til ”udgang”; til et par ærinder i byen og en tur hjem. Derhjemme nusses lidt rundt og hygges med kattene.
Jeg er tilbage igen lige til frokost, hvorefter vi pusler Daniel + mad, hygge og malke ud.
En lur får vi også sneget ind.
17-måltidet indtages af den lille mand med glubende appetit! Derefter en ren ble og lægges til hos mig. Ulrik sidder med ham mens jeg malker ud, hvilket giver os mulighed for at sige tak for i dag kl. ca 22.

Søndag 8.
Familiehygge.
Prøver at ”fange” en rytme, mon det nogensinde lykkes??
Jeg får akupunktur i lænestolen på stuen for at stimulere mælkeproduktionen.
Aftaler ny tid mandag.
Familien til forsinket fødselsdag for Ulrik – Tove har lavet lagkage og Rita bagt boller.
Igen tidligt til ro – før 23………

Tirsdag 24.02.09
Daniel i Kuvøse, lille og fin.
Vi følger med så godt vi kan følelsesmæssigt – fordøjer de informationer vi får givet, finder os lidt til rette.
Sidder ved siden af kuvøsen og forsøger at forstå – forstå at det faktisk er NU vi er blevet forældre til det lille væsen, som ligger så fredeligt derinde i kuvøsens varme..
I går lå han i min mave, og skulle jo egentlig have ligget der knap 7 uger endnu..
Men til verden ville han, trods forsøg på at stoppe veerne og udsætte det lidt..

Onsdag 25.
Vågner og er følelsesmæssigt meget overvældet – i dag kommer tårerne vist bare til at trille frit – som om realiteterne først lige går op for mig. Sjælen følger langsomt trop. Især tanken om hvor længe vi faktisk kommer til at være her på sygehuset, det at vi jo ikke sådan lige skal hjem i vante omgivelser om nogle dage… Jeg er blevet MOR! (?) – Det varer vist lige noget tid før DET rigtigt synker ind..
Daniel er flyttet ind på en anden stue.
Vi finder os til rette, jeg får lidt info og sætter gang i at malke ud.
Jeg lærer at pusle ham inde i kuvøsen.
Efter at have fået tøj på og været hos mig, får han lov at flytte ud af kuvøsen og over i en vugge med varmepude.. En lille fin strikhue får man også på..
Resultaterne af diverse prøver og tests ser alle gode ud – hans svaghed ligger i at han har svært ved at tåle den mælk han får gennem sonden (så sukkervand, væske og næring, tilføres via drop), samt at han har nogle korte pludselige ”drop” i åndedræt som om han ikke husker at trække vejret. Disse ting arbejdes der med løbende at finde forklaring og håndtering af.

Torsdag 26.
Har sendt Ulrik på arbejde.
Daniel bliver skiftet, får taget blodprøver, målt blodtryk og får ekstra pulstjek med elektroder.
Kommer over til mig og putter, sutter lidt på bryst, falder næsten i søvn inden han lægges i vuggen igen, så jeg kan malke ud.
Dagens første malkning giver bonus – sikkert efter at have siddet med ham – faktisk lidt mere end bare en lille dråbe i bunden, så mor her er stolt! Så er der lidt bonus til ham ved næste madning..
Over middag kommer han over og bliver puslet under varmelampen. Vejes og tjekkes af lægen – og vupti som ved et trylleslag bliver han ca. 2 uger ældre..
.. De spørger til min termisdato, om det evt. har været ændret (hvilket den jo blev v. 12 ugers scanningen fra 30.marts til 9. april) – for flere ting indikerer ligesom at han faktisk er lidt ældre end de 33+4 og de par døgn siden fødslen…
Så mange ting passer pludseligt mere sammen nu hvor han skydes til at være lidt ældre, og det har positivt betydning for hvordan han skal passes og håndteres..
Han dømmes rigtig fin, lægges i lys mod gulsot og får lovning på ”donor-modermælk” indtil jeg selv har mælk til ham,frem for modermælkserstatning, som kan være lidt skrapt for maven. Forhåbentlig hjælper det på hans fordøjelse af mælken.
Efter besøgstid (Tante Charlotte) pusles og jeg får ham over til lidt bryst-hygge-bonding..
Daniel er lysvågen og charmer både sin mor og far..
2 lange vågne perioder i dag og gang i råmælken – yes! Det kører bare…
I dag har været en god dag 🙂

Fredag 27.
I dag har været en god dag 🙂
2 gange stort! Så er der så småt gang i maven – sort som tjære, men det er åbenbart normalt.
Han holder stort set sin mad i sig 7-9-13 og bank under bordet..
Han er super god til at sutte, både hos mig og når han får sutten.
Vi har allerede fundet ud af at han både er stærk, STÆDIG (hvor mon han har det fra?) og egentlig ret nem at trøste når han bliver lidt ked af det.
Han får flyttet sit drop, da hånden ser lidt hævet ud. Det sættes v. tindingen og fungerer akkurat som i hånden. Det ser godt nok lidt mere drabeligt ud, så han har en lille hat ud over.
Udmalkningen går fremad – 13 ml til Daniels aftensmad og 1 hvidtøl til mig 🙂

Lørdag 28.
Forældreudflugt – Vi tager hjem til Thurasvej nogle timer, og Åh hvor er det dejligt at nusse rundt derhjemme!!
Ude i verden – Mærkeligt som det pulserende liv bare drøner ufortrødent videre som om intet er hændt, når nu vores verden på det nærmeste er vendt på hovedet…
Vi tager også i storcenteret for lige at gøre nogle ærinder – STOR FEJL! Alt for mange indtryk stresser mig totalt..
Fra morgenstunden tages en blodprøve i hælen, og da vi kommer tilbage til Lillemanden, er han taget ud af lys, kommet i tøj og lagt i vuggen uden varmepuden. Herligt!
Igen i dag er der bonus i bleen, og jeg har fra pålidelig kilde, at han er en rigtig dreng, for han tisser stort set hver gang han får bleen af og tissemanden ud i det fri…
Han har stadig sine dyk i vejrtrækningen, men det hænger som oftest sammen med prutten eller bøvsen – for at afhjælpe det får han noget medicin gennem sonden sammen med sin mad.
Han sutter nu lidt og putter hos mig til måltiderne. Jeg kan nu malke lidt ud til hver gang som blandes med frysemælken.
God karma over hele linien!! 🙂

Søndag 1. marts
Lidt for mange input til mor. Er mega træt.
Forældreudflugt hjem igen i dag.
Dejligt, hyggeligt – nød virkelig at være hjemme. Vi fik endda lavet lidt nede i kælderen; vasket gulvet og ryddet nogle ting af vejen fra køkkenet. Kattene nød også vores selskab.
Cirka halv tolv brunch hos Faster Rita – super lækker forkælelse til mave og gane, men jeg bliver træt i hovedet og glæder mig til at komme tilbage til ”osteklokken” (afdelingens ro).
Vi når at skifte Daniel og jeg sidder med ham indtil besøgstid.
Inden aftensmad og aftens-besøgstid, er vi med til et lille møde om, hvad det vil sige at have fortidligt fødte børn. Det var noget af en øjenåbner og lidt hårdt; en opvågnen til nogle fremtidige realiteter vi overhovedet ikke var kommet til at gøre os nogle tanker omkring.
Efter besøg havde jeg virkelig brug for den ro, det giver at sidde med Daniel når han skal have mad.
Ulrik sidder med ham efterfølgende, imens malker jeg ud så der kan være nogle af de gyldne dråber til nattens madration.
Vi er begge meget trætte og er enige om, at det har været lige overkanten med indtryk og gøremål for nogle dage.

Storkens overraskende ekspreslevering

Daniel kommer til verden..
Mandag 23. Feb
Vågner lige inden vækkeuret kl. 7. Tænker ironisk at min bækkenbund godt nok er blevet slap siden jeg ikke engang kan holde på vandet – for mine trusser er våde og der løber lidt ned af mine ben da jeg rejser mig fra sengen. Skifter trusser og føler mig lidt barnlig..
Gør de sædvanlig morgenting og tænker på de sidste 4 arbejdsdage inden ferie/barsel.
Men tisseriet bliver værre, jeg får smerter og tynd mave. Melder mig syg med rigtig dårlig samvittighed: hvor typisk at blive syg lige i den uge hvor det er allermest ubelejligt…
I løbet af formiddagen bliver det værre trods hvile, jeg ringer til lægen og derefter hospitalets svangre-ambulatorium for at blive tjekket for blærebetændelse og kørt en strimmel for plukve-aktivitet.
Tid kl 13 – Det ser fint ud – ingen tegn på blærebetændelse og ingen særlige udsving på strimmelens kurve. Hjemme igen ca. 14.30.
Mavesmerterne forværres lidt men jeg forsøger at slappe af og finde hvile.
Ca. 16.30 Ringer jeg til Ulrik og beder ham komme hjem – har det rigtigt skidt og har ikke lyst at være alene længere. Kan ikke finde hvile og vandrer rundt i huset mellem mavekramperne, som kommer i bølger, bliver kraftigere og med kortere mellemrum.
Ca. kl 17.30 Ringer vi igen til svangerambulatioriet og kører på sygehuset, hvor en jordemoder tager imod os.
Hun undersøger mig indenvendigt og mener, at det jeg troede var urin om morgenen altså var fostervand. En scanning viser at barnet ”ligger klar” og jeg har på nuværende tidspunkt åbnet mig 2 cm – med andre ord: en forestående fødsel.
Vi føres ind på en fødestue og der gøres diverse anstalter for at udsætte fødslen med ve-hæmmende indsprøjtninger, lungeforbedrende indsprøjtninger, diverse nåle, stik og vener der driller ved at klappe sammen.
Umiddelbart synes det vehæmmende at virke og smerterne stilner lidt af for en stund.
Men ikke længe.. Naturen går sin gang og veerne tager til i styrke.
Der gøres klar til at modtage og jeg får langt om længe lov til at følge min krops ønske om at presse…

Kl. 22.47 (efter ca. 4 pres) kommer lille Daniel til verden: 2215 g og 49 cm lang..

Mor træt og overrumplet – far stolt 🙂