Idag er det Lille-juleaften, altså dagen før dagen!

Det er også dagen, hvor Daniel sådan lige vupti bliver 10 måneder – hvor blev tiden af, jeg spørger bare??

Daniel øver utrætteligt sine færdigheder udi kravleriet og at stille sig op på knæ.
Når det lykkes ham,  kan man jo også lige nå Hugo-missen, som – endnu – ligger i sikker afstand i  lænestolens trygge favn…

Når han ikke lige gør livet usikkert for husets to katte, men istedet retter opmærksomheden på hånd-øje-kordinationen så sker der faktisk små men interessante landvindinger: Han kan nu holde en genstand i hver hånd og banke dem mod hinanden – stadig kun kort tid før den ene genstand løber af med opmærksomheden, men han har ihvert fald opdaget færdigheden 🙂

Synes godt vi nu kan sige at han sidder selv uden støtte – den der ranke ryg kunne vi voksne vist lære meget af!

Lille-juleaften og det faktum at mor har fri i år fejres med risengrød sammen med Farmor, Farfar, Onkel Torben og Faster Rita – og Daniel charmer som altid……..

Kære Daniel, når du en dag læser det her – så smut lige hen og gi’ din mor en ordentlig krammer, for de sidste 24 timer har bare været ret så hårde…

20/12 22:25

Daniel vågner og øffer rundt ca. en lille time

21/12 00:15

Daniel øffer rundt og får sig bøvlet op i et hjørne og bliver sur og skal vendes

21/12 02:05

Daniel øffer rundt og får sig bøvlet op i et hjørne og bliver sur og skal vendes

21/12 03:18

Daniel øffer rundt og får sig bøvlet op i et hjørne og bliver sur og skal vendes

21/12 04:13

Daniel vågner og får noget mælk, han falder i søvn igen

21/12 05:00

Daniel øffer rundt og får sig bøvlet op i et hjørne og bliver sur og skal vendes

21/12 05:45

Daniel vågner, jeg tar’ ham med op og for at gi’ Lolly en chance for at få lidt søvn.

Indtil han skal spise går det nogenlunde, men så starter tågehornet og Lolly kommer søvndrukken op fra kælderen, kan ikke sove.

Daniel bliver proppet i barnevognen og smidt ud for at sove kl. 7:15 – her sover han så til kl 10:00

Lolly får også en lille lur.

Selve dagen går nogenlunde.
Dog får han en ordentlig tudetur på vej hjem i bilen fra Erritsø – samt en tur da han ikke gider i tøjet kl 15:45 så han kan komme ud og gå en tur og få en lur.

21/12 16:40

Daniel vågner igen – efter en alt for kort lur, bliver efter et par forsøg på lidt ekstra søvn, taget med ind igen.

Jeg er i gang med aftensmaden.

21/12 17:40

Aftensmad. Dagens hyggestund, eller der hvor Daniel flejnede helt ud og ikke ville hverken spise, drikke, lege eller lade være.

Vi gir’ op og tar’ ham med i bad – hvilket er en succes lige ind til han skal ha’ tøj på, hvor kampen starter forfra.

21/12 18:30

Lolly tar’ Daniel med ned for at putte ham i seng, hvilket er en god ide, for han er virkelig træt.

Det tager dog det meste af en time før han “overgiver sig” – og kun møffer rundt. Lolly har været til og fra et par gange før dette sker, for den lille fyr er inde i en periode hvor han ikke er så god til at vi forlader ham.

Nu er klokken 19:45 Daniel sover og det gør vi næsten også – vi håber på at få en stille nat, men er klar over at chancen for endnu en omgang er til stede.

Vi elsker dig rigtig højt Daniel, men nogen gange…

Adventskransens fire lys er nu alle tændt og vi nærmer os julen med hastige skridt!

Vores lille nisse kravler nu fuld speed fremad: Stuen er efterhånden kendt territorium og dørtærskler forceres glad så entre, køkken og værelse også kan indtages og opdages.

Idag stod den sørme også på kravlen med noget i den ene hånd – jeps det kan være praktisk at have yndlingssutten med sig rundt 🙂

Det er herligt at se Daniel kravle rundt og opdage verden.
Vi kunne dog godt undvære den afbrudte nattesøvn, når han kravler videre i tremmesengen – det giver sådan uro og trætte forældre….

Sneflokke kommer vrimlende….

Sne i store mængder har skabt det mest fantastiske vinterlandskab og lille Danmark går i stå – eller ihvert fald temlig meget ned i tempo..
Smukt ser det ud – men praktisk at komme rundt i med et styks barnevogn er det næppe!
Men ud og nyde det smukke skulle vi altså, så på med hue, vanter og terrængående vandrestøvler…

Titte-bøh…….

De’ sørme, de’ sandt, December….

Jul uden juletræ på thurasvej – grundet lille kravlenisse med meget lange fingre- har givet anledning til lidt hovedbrud hos
blomsterpigen, men jeg synes selv løsningen blev ret fin!

Et styks æblegren fra haven er nu forfremmet til lysende “juletræ” ovenpå brændeovnen.

I det ene vindue hænger mit lille kitch-påfund: Sølvrensdyret måtte jeg bare eje, og det har fået en værdig placering ovenover grankogler og istapper af glas..

Der er kun kort tid til jul og jo nærmere vi kommer, desto bedre bliver Daniel til at kravle.
Først var det orme-krybe-kravle, så var det krybe-kravle og nu er det fuld fart fremad, så pas på misser Daniel Pilfinger er på vej…:)

My brain works in mysterious ways…

… De morgener hvor Daniel har holdt mig vågen mange gange eller lang tid i løbet af natten, føler jeg mig livløs som en hængt kat når han glad vågner sådan cirka 5.15 – er vi heldige strækker han den til 5.30.
Men de nætter hvor han så sover sødt uden de store roteringer i tremmesengen, kan fruen så sove?? Niks. Er så pling-vågen og tankerne suser afsted med gode idéer og kreative indslag som jeg formodentlig alligevel ikke får ført ud i livet sådan lige vupti…

Pisseirriterende og dødhamrende frustrerende når man nu faktisk har mulighed for at sove!

Hertugen af Thurasvej er nu en 9,1 kg tung og sund lille herre med spræl i kroppen og spilopper i øjnene!

Sundhedsplejerske Dorthe er her på det sidste planlagte visit, og lader sig som sædvanligt både imponere og charmere..
Der måles, vejes og som altid svarer hun tålmodigt på en byge af spørgsmål. Vi laver BOEL prøve – men Daniels nysgerrighed gør det svært helt konkret at vide hvad han hører – så det er et noget usikkert resultat, dog ikke noget at være nervøs over (den eneste form for døvhed hos Daniel er vist “vil-døv-hed”… 🙂

Daniels udvikling går bare drønstærkt lige nu

VIL SELV – KAN (NÆSTEN) SELV: Han spiser selv med fingrene – selv helt små ting som ærter og rosiner tages op med pincet-greb, og ved hjælp af begge hænder kommes det ind i munden (ofte gerne ud og ind et par gange inden det spises, bare fordi man kan…)
Når der drikkes vand eller mælk af glas vil han supergerne “hjælpe” med fingrene, så det er om at holde godt ved for at han ikke får hældt det på gulvet af bare iver.
Spisning med ske er et nyt punkt han begynder at vise interesse for selv at styre. Skeen kan sagtens finde og ramme munden – det er bare ikke altid maden følger med……..
Forkærlighed for banan, mandarin og meget andet frugt. Rugbrødshapser og bondebrød med makrel eller leverpostej, samt mad fra mors og fars tallerken indtages med største fornøjelse.

MOTORISK er han stadig lige vaks: Sidder næsten uden støtte, det samme med at stå stabilt.
Han kravle-rulle-trækker sig frem med forbløffende fart når noget fanger hans interesse!
Første gang bevidst selv “væltet” legetøjskurven for at tage ting ud.
Begyndende forståelse for ting i begge hænder samtidig, samt ting indeni og ovenpå andre ting – elsker at vælte klods-tårnet.
Han er blevet god til at hygge-lege lidt selv på gulvet, og er rigtig kær når han bøvler rundt – nu mest på gulvet udenfor legeunderlaget.

Daniel reagerer fint på sit navn, og jeg synes han viser humoristisk sans bl.a. med fantastiske “sørøver” udråb og andre opfordringer til leg.

PÅ PUSLEBORDET har vi til stadighed kampe, for han er bare ikke fan af at skulle ligge stille på ryggen!!
November måneds sygdom og deraf ekstra tvang på puslebordet har bestemt ikke gjort tingene lettere, og vi tyer derfor til alle former for bestikkelse for at opnå fred og fordragelighed under bleskift og andet pusleri.

BAD I BADEKAR er stadig et hit – han er dog MEGET livlig, så det kræver sin mand…….. 🙂

Ved aftensmaden på Daniels 9 måneders dag gør vi en hyggelig opdagelse:
Daniel har fået lov at lege med sin ske og  hygge-gumler glad på den, da der høres en lyd a la “klik klik” – som lyden af hård plastic mod porcelæn – nysgerrigt tjekker vi fænomenet og med fingerspidserne mærkes spidsen af en fortand!  🙂
Nøj, så er man altså blevet stor – så er det snart frem med tandbørste og tandpasta!  Mor bliver helt rørstrømsk, far griner fjoget og Daniel leger videre…

Første tand vil ikke stå alene så allerede næste dag mærkes altså 2. tandfremspring – tjuhej hvor det går..

Det her lyder rimeligt smertefrit – det er det måske også eller også er det bare druknet i den tumult der i forvejen hersker i et sygdoms ramt hjem: Daniel har været syg med snot, hoste, opkast, tynd mave og manglende appetit siden fredag nat (hvor vi tager til vagtlægen) – “infektion af en art” siger vagtlægen intet at stille op.
Søndag eftermiddag bukker både far og mor under for virussen og må skiftens til at passe den mindste patient.

Tirsdag lader det til at der er lys for enden af tunnelen, men tirsdag nat hoster Daniel meget og flere gange så kraftigt at han kaster op. Han er ulykkelig og meget træt – vagtlægen konsulteres igen og astma-medicin ordineres for at lette hans hoste og vejrtrækning. En inhalering 2 x dagligt sålænge det er nødvendigt.
Hmm, vi er lige sluppet af med Losec og øjendråber – ind kommer istedet astma-medicin – hva’ bliver mon det næste?? Nej stop har ikke lyst til at vide det!!  Føler mig i forvejen taget som gidsel af  Hr. Sygdom og hans kompagnon Hr. Regn-og- rusk….
Håber snart der er udsigt til noget bedre!

Så skete det alle nybagte forældre frygter: Barn syg..
Og moderen er nok synderen i dette tilfælde, da jeg nu har været syg de sidste 10 dage med feber, slim, hoste, hævede mandler og ørepine 🙁

Den lille mand hoster og der kan lyde en mistænkelig rallen når han trækker vejret, han har feber og tager sig til ørerne – efter en nat med mange ture hen til tremmesengen for at trøste og lægge tilrette vågnede vi op til en dag med en pylret dreng uden appetit.
Som de novicer vi er udi børnesygdom, tog vi til vagtlægen og fik ham tjekket. Ikke noget usædvanligt, “bare” alm. forkølelse – så hjem igen og frem med al den kærlighed, trøst og pleje vi kan mobilisere.

Puh hvis man kunne give sin højre arm eller andet for at undgå at den lille bliver syg, ville jeg helt klart gøre det – det er nærmest tortur at skulle lægge øre til den hjerteskærende gråd når de har det skidt.
Heldigvis har vi kunnet lokke både lidt mad og drikke i ham i løbet af dagen, og han har haft små hyggeperioder på legetæppet i stuen.
Nu er han lagt i seng, men jeg tror det igen bliver til en nat med en del renderi..