Siddende ved tremmesengen mens Daniel falder til     ro og dykker ned i søvnen efter en lang dag, bliver jeg  grebet af hvor fantastisk rørende det er at være mor/forældre til dette lille væsen
– at skulle nære og beskytte ham er både et privilegie og et kæmpe ansvar – tænk at han har valgt lige netop os til denne opgave!
Håber vi formår at give ham et solidt fundament at bygge sit liv på bestående af tryghed, latter, fantasi og uanede mængder kærlighed!

Den udvikling sådant et lille menneske gennemgår på så kort tid er ikke til at begribe – der er jo bogstaveligt talt en verden til forskel på disse to billeder trods de kun 8 måneders forskel i tid!
Tænk at det lille pus på 2215 g nu er blevet til en kraftkarl på 8,7 kg!! 🙂

Den lille Daniel som fra starten fik sin mad gennem en sonde, spiser nu selv små rugbrødshapser, og
frugt- og agurkestænger, grød, mos og yogurt indtages med største fornøjelse og som om han aldrig har gjort andet!
Til måltiderne drikkes vand af kop/glas, men indimellem håndteres tudkoppen (og sutteflaske) nu med største selvfølgelighed når tørsten melder sig..

Ja så er det uigenkaldeligt blevet vintertid – urene er sat tilbage og det samme burde man jo egentligt også gøre med havemøblerne hvis man skal bruge den huskeregel til noget fornuftingt 🙂

Vintertid rimer på hygge foran brændeovnen, tændte sterinlys, lækre striktrøjer og lange nætter – der er bare den hage ved det at hverden Daniel eller kattene bryder sig en døjt om det der med at skifte til vintertid..
De gør bare det de hele tiden har gjort – også selvom det betyder at vi her på adressen nu begynder dagen laaang tid før fanden får sko på..
GAAABB!

Hey, se hvad jeg kan…….. 🙂

Mor har været ude at købe nyt legetøj – herligt!

De hersens tingester kan både sige raslelyde, bankes hårdt ned
i bordet, “tabes” på gulvet og så selvfølgelig puttes i munden..

Daniel blev 8 måneder igår så jeg fik lyst til at fejre det med at give
ham disse – lignende har han med stor glæde leget med hos zone-
terapeuten, så vidste de nok ville vække begejstring.

Man tror det er løgn, men 10min med uafbrudt hoppen – det er ikke uhørt for Daniel.

– vi har derfor givet ham tilnavnet “Duracell kaninen”, selvom vi faktisk er lidt i tvivl om, om den kære kanin faktisk kan hoppe lige så længe og meget som Daniel.

Minuser ved aktiviteten er så bare at han jo desværre stadig gylper, så det skal helst ikke være lige efter spisetid at han sætter i gang.

Og at det nu også har bredt sig til at han skal hoppe, mens han er i bad… Upraktisk siger jeg bare…

Nå ja – og så lige det at han kan være ret svær at få til at falde til ro igen.

Der var den, den der moderlige lykkefølelse!
Lige der i solen på en smuk oktoberdag med manden i mit liv ved min side og vores søn lykkeligt hvinende i selen på fars mave..
Stolthed, taknemmelighed og glæde breder sig i kroppen i takt med solens stråler og jeg vil huske på at gemme dette øjeblik under kategorien “Lykke”!
Hvor er det herligt at der også er dage hvor tingene bare glider og giver plads til disse glimt af idyl – for glimt er det jo ifølge min erfaring – lykken er ikke hele tiden alle steder. Men bidder af lykke findes i mange øjeblikke, og erkendes de, kan de samles til en fantastisk buket af lykkelige minder… 🙂

Puh, en vis lille herre er efterhånden blevet meget dygtig rent motorisk – han kan nu krybe/orme sig lidt fremad – og denne færdighed udøves desværre også i nattetimerne, hvor han  møvrer rundt i sengen som om han fik betaling for det 🙂
Hvis han ikke lige har fået bøvlet sig helt fuldstændig op i hjørnet og nærmest ind under sengeranden, så er han uforvarende kommet om på maven, hvor han endnu ikke har luret at man faktisk godt kan sove.. Altså må de hårdt prøvede forældre endnu engang op og hjælpe den lille mand – og gerne sådan lidt forsigtigt så han ikke vågner helt for så er det pludseligt en helt anden snak..

Denne uge har desuden budt på flere aftener med putte-sessions af over 1 times varighed til forældrenes forvirrede frustration – for hvad er det helt nøjagtigt vi gør forkert eller anderledes end vi plejer (hvis man altså kan sige plejer, når det nu er Daniel vi snakker om). Dagenes gang analyseres både forfra og bagfra for måske bare at finde et lille hint om hvorfor Daniel igen laver om på spillereglerne.. 🙂

Idag har Daniel og jeg været til vores ugentligte  “møde” med Jasmin, Alma, Andreas og deres mødre. Det var som sædvanligt rigtigt hyggeligt – denne gang endda med ekstra forkælelse til ungerne i form af zoneterapi. De fleste babyer ligger stille og nyder behandlingen i fulde drag, men ikke Daniel –  han havde som sædvanlig alt for meget krudt i rumpetten til at blive liggende..
Og når den lille mand insisterer på at stå op, er det altså ikke nemt at komme til de små fødder!

Men noget må hun da have fået trykket på, for jeg skal love for at han har været urolig og pirrelig efterfølgende – i en grad så moderen nu er totalt flad…
Vi blev dog på forhånd advaret om at nogle børn reagerer med gråd i  mangel af bedre måder at tackle fornemmelserne i kroppen på når behandlingen sætter gang i organismen.
Desværre fes den info først ind på lystavlen sen eftermiddag, da Daniel endelig var puttet til ro – efter en lang og sej kamp, hvor han i virkeligheden var træt men også utilpas – og undertegnede dejsede om på sengen fuld af dårlig samvittighed og følelsen af at være verdens dårligste mor..

Men så er det jo heldigvis man har fantastiske ægtemænd og veninder, som forstår at hanke op i en med kærlige ord, hjertevarme og skønne blomster!  Og Daniels små tilfredse suk på vej ind i søvnen giver mig forhåbninger om at han ikke hverken bærer nag eller lider overlast………. 🙂

Uge 25 (+4)
Daniels dejlige små fingre er så småt begyndt på pincet-grebet. Han er i det hele taget meget fascineret af hvad de små hænder kan, især sutten er til stadighed god at øve sig på..

Mad er også med til at udfordre finmotorikken: Foruden mos/grød 2 gange dagligt, får han nu også lov til at fedte med små snacks af agurk, æble, melon, pære og hårdt brød som grissini og skorper. Han er meget nysgerrig hvad mad angår og følger gerne med i hvad vi andre får.
Vand drikkes af kop eller glas, dog ikke uden at spilde..

Trods mere fast føde gylper han stadig en del, og som forældre glæder vi os helt vildt til den dag hvor dette endelig stopper – tænk at have tøj på en hel dag uden at være smurt ind i gylp og ikke længere konstant rende rundt med en stofble på venstre skulder.. 🙂

I denne uge har vi også besøg af sundhedsplejerske Dorthe. Daniel er nu en sund og tung dreng på 8200 g og 69 cm lang.
Den faste føde har lige givet et ordentligt spark opad på vægtkurven og han liggernu lunt i svinget både mht. vægt, længde og hovedmål.
Han får som sædvanlig ros over hele linien, og vi aftaler at starte op med 3 skemåltider dagligt. Vi lægger ud med øllebrød til frokost 🙂

Uge 27 (+4)
Den sidste tid har været meget forvirrende: Jeg føler mig hele tiden på dybt vand – skal konstant omstille mig og improvisere, for selv de få ting vi syntes var rytme er nu ikke længere gældende. Hver gang vi tror det spiller, tjek, så ændrer Daniel spillereglerne..
Når vi ikke forstår Daniels signaler for hvad han vil, ender det ofte i små “kampe” med gråd og frustration – det er udmattende og føles egentlig også unødvendigt.
Der er stadig ingen faste vågen/sovetider – dog forsøger vi stadig at putte guldklumpen i seng ved 19-tiden så vi lige kan få pusten inden vi selv skal i seng.

Jeg må tilstå, at jeg når et vist punkt og så forsvinder den forstående og givende mor altså fra scenen – ind kommer istedet hende med temperamemt der bliver gal i hovedet. Blidhed erstattes af træthed og irritation indtil jeg kapitulerer, pakker irritationen væk og (gen)finder nok sindsro til at trøste, være blid og tryg. Hele denne process giver mig enorm dårlig samvittighed og helt sikkert en billet til “de onde mødres klub” – er der andre der vil meldes ind??
Det føles faktisk lidt tabu det der med ikke altid at synes, at guldklumpen er helt så fantastisk – for ærligt talt selvom jeg elsker Daniel højere end jeg egentlig fatter, ja så har jeg altså også nogle gange lyst til at kyle ham ud af vinduet eller sælge ham til højest bydende…

Og Daniel, ja han er jo Daniel – drøner bare fremad i livet så selv Duracell kaninen taber pusten..
Han kryber mere og ligner en lille orm når han bøvler rundt på maven. Har fået smag og forståelse for leg med bold – den fra farmor er bare et hit!!
Små detaljer som vaskemærker fascinerer og synet af kattene kan gøre ham helt elektrisk og ivrig.
Jeg fornemmer en begyndende seperationsangst – enkelte episoder synes at pege på at mor er bedst og ikke må gå fra ham. Han er også lang mere bevidst om det kendte (mor/far) og fremmede.
Han er vist et lille madøre; han er i hvert fald  vild med sin øllebrød med frugtmos. Idag er vi nået til sveskemos – mon det sætter ekstra gang i maven??

Uge 23 (+4)
Første weekend i September er vi med familien Nielsen i Sommerhus i Billund/Lalandia.
Lørdag:
Første brusebad. Rigtig sjovt og hyggeligt for både Daniel, mor og far.
Hele dagen tilbringes i Legoland. Her overgår Daniel igen vore forventninger og tager det hele ind med nysgerrige øjne og store smil!
Forældrene er stolte og overraskede over hvor meget input han faktisk kan klare uden af blive overstimuleret.
Søndag:
Lalandia badeland – også denne oplevelse tages i stiv arm og en efterfølgende lur på 3 fulde timer 🙂

Uge 24 (+4)
Udvikling. Daniel iagttager vores daglige aktiviteter meget nøje, følger vores bevægelser med blikket og vender gerne hoveder for bedre at kunne følge med når f.eks en kop tages op til munden. Kattene vækker også ivrig begejstring og kunne han følge dem rundt i huset ville han gøre det..
Han synes desuden at have en begyndende opfattelse af sammenhænge f.eks ved “tittebøh-leg” og lignende hvor han kan le af forventning efter et par gange.

Vores lille søn er ikke længere bare en spæd baby, men et aktivt lille barn:
Han er meget nysgerrig og åbensindet overfor nye oplevelser (f.eks Legoland).
Han rækker ud efter ting som fatter hans interesse (f.eks hår og ansigter), er blevet supergod til at samle op og føre til munden i én glidende bevægelse.
Han er stærk, stærk, stærk –  kommer højere og højere op med hovedet i maveleje, krybe/kravlebevægleser øves og han er vild med flyveture og andre tumlelege. Han er blevet kilden på maven og en anelse under fødderne.
Ny bevægelse: Ryster/vifter en ting fra side til side – ud over armen, tilbage igen osv.
Nye lyde opstår hele tiden – mest populær lige nu er “aa-bruuu” – og han ler, hviner og jubler når noget vækker begejstring.
Sutter mere på tommelfinger og har lige opdaget tissemanden…
At nulre øret når søvnen ikke er langt væk er en ny og sød lille detalje.
Han ruller meget nemt om på maven (stadig den samme vej), selv på puslebordet og i søvne hvilket kan være ret forstyrrende..
“Kampen på puslebordet” – temperamentet er ikke til at ligge og spilde ret lang tid på puslebordet, så her indgåes kompromisser og han får lov at stå op så meget som muligt.
Vi har købt en “bumbo” – stol til ham så han kan sidde op og følge med uden at være i mors favn.

Den lille herre er både en rigtig charmetrold og en lille hisigprop – lige så klukkende glad han er, lige så gal kan han blive hvis ikke han opnår det han vil…

Kendetegn for Daniel: Temperament, store blå øjne og mega lange to-die-for- øjenvipper, samt glade smil der tindrer helt op i øjnene!! 😉

Til sin navngivningsfest fik Daniel en snydedrage – dvs. en legetøjsdrage venligst udlånt af kusine Emilie, som senere skulle byttes til den rigtige drage vi havde ønsket os til ham.

Her er så de så knægt og drage…

Dragen hedder faktisk Walther – men drager hedder vel enten Puf eller Elliot??